Hop til indhold

Opdragelse af gæster

Gå ikke over stregen når du er gæst. Foto: Egokat
Gå ikke over stregen når du er gæst. Foto: Egokat

Ronja og jeg er begyndt at få hverdagen til at fungere uden de helt store angreb. Stop-ordene virker og hun lystrer. Vores time-out fungerer også fint. Men … ikke nok med at jeg skal opdrage Ronja, så bliver jeg også nødt til at opdrage gæster.

Når jeg får gæste får de at vide, hvad de skal gøre, hvis Ronja ikke er i sit venlige humør. Dette er til dels også fint nok, og gæsterne lystrer da nogenlunde. Men når det kommer til mine regler, kniber det.

Osteklokke
Jeg bryder mig ikke om, at folk skal lege fingerleg med Ronja og slet ikke tå-leg. Men det er som om, folk befinder sig i en osteklokke, når jeg beder dem om at lade være. “Jamen, det er jo kun leg” eller “Så slap dog af, hun er jo bare i pjathumør”, er nogle af argumenterne, når jeg beder dem lade være.

Jeg synes ikke, det er sjovt at have en otte kilos kat siddende i anklerne eller i storetåen. Ej heller er det morsomt at have et tandsæt i fingeren.

Hestehale

Jeg har en kvindelig bekendt, der er forsynet med en meget lang hestehale, og hun synes, det er evigt morsomt at svinge hestehalen, så Ronja kan fange den.

Igen, jeg synes bestemt ikke, at det er evigt morsomt, når Ronja efterfølgende hiver fat i min hestehale og hiver sig op i sofaen. Otte kilo er meget at have hængende, og hun bruger jo også kløerne for at få bedre potefæste.

Lad katten komme frivilligt
Jeg vil heller ikke have, at gæster bare griber fat i Ronja og vil kæle. Hun skal komme frivilligt. Det kan jo godt være, hun ikke lige er i kælehumør eller måske føler hun sig lidt utryg. Måske har hun lige spist og gerne vil være i fred og slå mave.

Eller også kan hun bare ikke lide vedkommende.

Tal dog normalt
Noget andet er, hvorfor folk ikke kan tale normalt til et dyr. Stemmen kommer helt op i baby-gu-gu-leje, og det irriterer mig voldsomt. Tal dog normalt til dyret. Ronja bryder sig ikke om høje skingre lyde, og det er da unødvendigt at tale sådan.

Godbidder
En anden ting er godbidder. Det er sødt at gæster har lidt godter i lommen til katten, men spørg først ejeren om det er okay at give katten det. Der kan være mange grunde til, at den ikke må få det, blandt andet allergi, diæt eller andet.

Den ene abyssiner, jeg havde, var handikappet. Han havde for store kæbeknogler, så alt mad skulle knuses til atomer. Det kunne blive kvælningsdøden for ham, hvis han fik noget i normal størrelse.

Drilleri
Godmodigt drilleri er noget, jeg kan tillade mig – ikke mine gæster. De skal ikke hive Ronja i halen eller forskrække hende for sjov. Det skal være en god og positiv oplevelse at have gæster både for kat og ejer, og det skal også være positivt for gæsterne.

Jeg blander mig (som regel) heller ikke i folks børneopdragelse, så derfor ønsker jeg, at folk heller ikke blander sig i min katteopdragelse. Jeg ønsker, at de respekterer mine regler, for Ronja har ikke brug for miksede signaler. Og det er meget enkle regler:

Enkle regler
Respekter, hvad jeg siger
Respekter, Ronjas signaler
Lad Ronja komme frivilligt
Tal normalt
Spørg om godbidder

Det er trods alt mig, der bor sammen med Ronja, og jeg vil gerne bibeholde mine fingre, tæer og hår.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: