Hop til indhold

Menneske-iagttager

 

Katten iagttager os - hele tiden. Foto: Egokat.dk
Katten iagttager os – hele tiden. Foto: Egokat.dk

Forfatteren Roger A. Caras har påstanden: “Alle katte, som har mulighed for det, er menneske-iagttagere.” Det kan jeg godt tilslutte mig. Mine katte har altid studeret mig mig. Nogle mere end andre. Men jeg har altid følt mig iagttaget.

Og de har garanteret alle sammen været i dyb forundring over nogle af de ting, jeg har foretaget mig.

Forunderlig adfærd
Den allerførste kat, Papfar og jeg fik, var en siameser. En dejlig rundhovedet en af slagsen, der var utrolig højttalende. Clotilde var født og opvokset hos en enlig kvinde og Clotilde havde stort set aldrig været i berøring med mænd.

Men hun flyttede ind hos os og vi skulle til at lære at være katte-ejere. Den allerførste gang, Papfar barberede sig, kom Clotilde strygende ind i stuen til mig og med høje lyde fortalte mig et eller andet.

Hun løb ud igen, og jeg fulgte med. Helt overbevist om, at der var sket en katastrofe et eller andet sted. Næ, men der stod min daværende kæreste med hele hovedet fyldt med barberskum og så meget overrasket ud. Og så vidste jeg pludselig, hvad det var, Clotilde med høj røst havde proklameret: “Kom, kom. Far har fået kattegalskab.”

Det er jo en ganske almindelig handling for os tobenede, men det er værd at tænke over, hvad det lige er, katten ser og opfatter, når den studerer os. Emily, fruen før Ronja, brugte ufattelig lang tid på at studere dels mig, men så sandelig også sine medmennesker

Nysgerrighed
Hun sad på sin faste vinduesplads og kommenterede alt. Når mine overboere, naboer eller venner af huset kom ind på havegangen, fik de lige et mjav med, og det var forskellige lyde, hun havde til de forskellige, så jeg vidste altid, hvornår fru Jensen var kommet hjem, hvornår overbo Tue luskede hjemmefra osv., uden at kigge ud ad vinduet.

Ind- og udstempling
Denne opgave har Ronja også taget til sig. På nøjagtig samme måde som Emily. Det er en opgave, hun tager meget alvorligt. Hun elsker at sidde der – på gardinet, så hun lige kommer et par milimeter højere op – og stemple folk ind og ud.

Mine venner behøver ikke bruge ringklokken. Jeg kan høre på Ronja, hvem det er, der kommer, så man må sige, at jeg har fået en yderst personlig dørklokke.

Når det er Papfar, der kommer, så er det den rene gensynsglæde og når hun har hilst på ham med et meget højt vræl i vinduet, vender hun sig om til mig og bræger: Så kan du godt få lukket den dør op. Nu.

Indlæring
Ronja iagttager alt. Og hun er ikke sen til at lære ting. Hun skal blot se dem et par få gange, så mestrer hun det. Derfor må hun aldrig se, hvordan mennesker for eksempel åbner vindueshasper. Hun har fundet ud af hvordan vandhaner, skabslåger og den slags fungerer – blot ved at iagttage.

Men heldigvis har vi mennesker tommelfingre, og derfor er vi stadig brugbare for katten. De kan trods alt ikke betjene en dåseåbner – endnu.

Reklamer
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: