Skip to content

Jagtinstinkt

Hov - hun trommer med fingrene. ATTACK
Hov – hun trommer med fingrene. ATTACK

Katten har et nedarvet jagtinstinkt, også selvom det er en indekat. Derfor er det nødvendigt, at den får stimuleret sine jagtfærdigheder gennem leg.

Skumringstimerne er ideelle til at opfodre til leg, da katte ynder at jage i mørke. Kast en tøjmus, en bold eller en prop, og nyd den yndefulde måde, katten kan kaste rundt med tingene på.

Hengivenhed
Når katten slikker oversiden af en menneskehånd eller napper blidt med tænderne, er det blot et tegn på hengivenhed.

Hilsen

Hvis katten nærmer sig et menneskets ansigt, er det en meget fortrolig form for hilsen, og derfor er det yderst uforskammet at puste den i ansigtet, bare for sjov, naturligvis. Katten vil føle sig afvist og muligvis vil den opfatte pustet som et angreb og måske gå til yderligheder.

Ankelgnaver
Hvis katten af en eller anden årsag har fået den ide, at dine ankler er det eneste saliggørende jagtbytte, så væbn dig med en vandpistol eller en vandforstøver, og giv den et strint, når et nyt angreb er under opsejling. Suppler eventuelt med et stop-ord.

Det kan godt være, man synes, det er sjovt og charmerende, når katten er killing. Men tænk på, at en dag er den en velvoksen kat på fem-seks kilo med sylespidse tænder. Og så er det ikke sjovt længere. Især ikke, når voksne katte er i besiddelse af 30 tænder.

Fingerleg
Lad også være med at lege fingerleg, dvs. når man trommer med fingrene på bordet, og killingen hopper rundt efter dem. Brug i stedet en fjer, så skåner man sine egne fingre fremover.

Leg og aktivering
Katten skal have afløb for sit jagtinstinkt, især hvis de er indekatte, det er derfor vigtigt at stimulere dem gennem leg og aktivering. Man kan også give den opgaver, som for eksempel at den skal arbejde lidt for føden.

Intelligent legetøj
Lad være med at give katten al maden i madskålen, men læg tørkost (ikke vådfoder) hist og pist, hvor det er svært at komme til. Man kan også købe en ”buster cube”, hvor man putter maden ind og katten skal arbejde for at få det ud. Man kan også bruge et paprør, der er lukket i den ene ende.

Det er vigtigt at stimulere sin kat, så kan man undgå adfærdsproblemer senere hen, og båndet mellem kat og ejer bliver stærkere, jo mere man tager sig af sin kat.

Reklamer
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: