Hop til indhold

Grønt

Kattegræs er godt for katten og uskadeligt. Foto: Egokat.dk

Kattegræs er godt for katten og uskadeligt. Foto: Egokat.dk

Katte er kødspisende dyr, men de kan også godt lide at spise grønt.

Moderate mængder plantedele kan have en god indflydelse på fordøjelsen. Det hjælper katten til at kaste eventuelle hårboller og andre ufordøjelige ting op.

Katteurt
Visse planter tiltrækker katten. For eksempel katteurt – også kaldet Cat-nip. Når den indsnuser de æteriske olier fra planten, kan katten komme i en euforisk rus. Den kan komme i let slinger og rulle sig. Baldrian har samme virkning, som bliver brugt ved fremstilling af katteparfumer.

Giftige planter
De fleste planter er uskadelige for katten, men der er selvfølgelig giftige planter. Nogle af de mest almindelige giftige stueplanter er: Hawaiiblomst, Rhododendron, alpeviol, vedbend, julestjerne og liljer generelt.

Planteforgiftning
Især indendørskatte kan være i risikogruppen for planteforgiftning, da udvalget af planter ikke er særligt stort, og katten kan desværre ikke skelne ugiftige fra giftige planter.

Man kan undgå planteforgiftning ved at placere de giftige planter et sted, hvor katten ikke kan nå dem, hvilket nærmest er umuligt. Det er derfor bedst helt at undgå have giftige planter i hjemmet.

Hvis katten er begyndt at spise af yndlingspotteplanten i vindueskarmen, kan man prøve at tilbyde katten kattegræs. Dette fås færdigt eller som frø, man selv spirer. Men det er ikke sikkert, at katten begynder at foretrække sine egne grønne planter. Man kan også prøve med katte-malt.

Har man mistanke om forgiftning, for eksempel at katten savler, opfører sig mere mærkeligt end ellers eller kaster op, skal dyrlægen kontaktes øjeblikkeligt. Har man planten, katten har spist af, så tag den med til dyrlægen (sammen med katten – naturligvis).

Reklamer
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: