Hop til indhold

Fødsel

Den drægtige kat er fysisk aktiv gennem sin to måneders graviditet, og når fødslen nærmer sig, trækker hun sig tilbage til sin fødekasse. Når killingerne er født, spiser hunkatten moderkagen, og det er heller ikke unaturligt, at hun også spiser killingernes urin og afføring. Det er den måde, hun forsøger at beskytte sine killinger på, så rovdyr ikke kan snuse sig frem til de bitte små forsvarsløse unger.

Man skal ikke pylre for meget om den drægtige kat. Man skal helst undgå at give medicin og slet ikke urtemedicin, beregnet til mennesker, da den kan være giftig for katten. Giv den vordende mor en god og næringsrig kost under drægtigheden og under diegivningen, hvor ernæringsbehovet er størst. En god ting er at rådgive sig med sin dyrlæge.

Det er vigtigt, at når man skal fungere som fødselshjælper, selv bevarer roen. Ens nervøsitet mærkes meget nemt hos katten, som så selv bliver nervøs.

Hav papir, ur, blyant, servietter, pose til affald og dyrlægens telefonnummer klar. Hvis noget skulle gå galt, så er det rart og vigtigt for dyrlægen, at du har nedskrevet fødslens forløb med klokkeslæt for veer, fostervandets afgang, hver killings fødsel osv.

Du skal som fødselshjælper som sådan ikke foretage dig det store, blot være tilstede i tilfælde af, at katten får problemer. Hvis det sker, er du ikke i tvivl. Næ, du skal give moralsk og kærlig støtte til den fødende kat. Du kan eventuelt lave en lille opstrammer til hende i form af lidt fløde tilsat druesukker, det stimulerer og kvikker op, så hun får lidt fornyede kræfter.

Når fødslen er vel overstået, vil du med garanti sidde med tårer i øjnene og tænke, at du nu har verdens smukkeste, dejligste og mest vidunderlige killinger. Og så er det din tur til en opstrammer eller en kop jordmoderkaffe.

Reklamer
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: