Hop til indhold

Bøllefrø

november 18, 2019
Bøllen i sin nye kasse

Bøllen i sin nye kasse

Ronja bliver mere og mere sig selv efter at have været skidtmads de sidste mange måneder. Man fristes næsten til at sige, at hun er blevet endnu sig selv. Forstået på den måde, at hun er en frygtelig bandit nu.

Snørebånd er blevet endnu sjovere at lege med end da hun var killing. Især hvis snørebåndene er ved at blive snøret af en tobenet, som har travlt med at komme ud ad døren.

Godbidder er noget, der skal serveres, når hun sender blikket – og det kan bare ikke gå for langsomt. Især ikke hvis man kommer til at kaste en lille blik over på slikdåsen. Hun helmer simpelthen ikke.

At gå i vejen, endnu mere end før hun blev syg, sætter hun en kæmpe dyd i. Især hvis den tobenede har noget i begge hænder. Man skal bare tackles …

Apropos at tackle: At ligge i flyverskjul og når der så kommer to ben forbi – så er det stensikkert man bliver tacklet. Og selvom vi er klare over det, bliver det lige overraskende hver gang.

Hun elsker kasser. Endnu mere end før. Hun har sin faste papkasse på en stol ved spisebordet, og denne kasse værner hun om. Hun har så fået en ny (midlertidig troede vi) på gulvet. Og denne kasse er verdens bedste flyverskjul. Herfra kan hun se køkken, stue og gang. Endnu bedre end fra “natkassen”.

Men denne kasse bliver hærget efter alle kunstens regler. Der bliver kradset ud til en billardkælder (tror jeg). Der bliver bidt i den og flyttet rundt i med den i det uendelige.

Man skulle ikke tro, at hun har været så syg. Men hvor er det skønt at se og opleve at Ronja er den lille bøllefrø, som vi i den grad har savnet … Og vi vil ikke være foruden hendes narrestreger.

 

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: