Hop til indhold

Integration

januar 16, 2017
En ny spændende verden venter

En ny spændende verden venter

Der har været uhyggeligt stille her på egokat. Det beklager jeg meget, og jeg håber, I alle er kommet godt igennem jul og nytår.

Grunden til de manglende opdateringer, er ganske simpel. Ronja og jeg har taget et kvantespring. Vi har skiftet bylivet ud med landlivet.

Kort sagt: Ronja er blevet frue på landet, og hun skal nu vænne sig til de nye omgivelser og venner. Blandt andre hunden Hanibal. Det kræver lidt snilde at få disse to pelsede alfa-dyr til at integreres.

Selve flytningen var stort set uproblematisk. På nær, at jeg ikke kunne få fruen ind i transportkassen. Det endte med, at Ronja desværre måtte blive i lejligheden, mens flyttevognen og jeg kørte.

Dagen efter prøvede jeg igen, men måtte give op. Papfar måtte på banen. Og efter et par timer lykkedes det ham at få fruen ind i kassen. Uden at nogle af dem kom til skade.

Den første dag i det nye hus ville Ronja ikke ind ud af kassen. Men allerede dagen efter kom hun ud og gemte sig under sengen. Det er der så gået et lille stykke tid med, men nu bor hun stort set over det hele. I dagtimerne.

Hanibal er med sin far på arbejde, og når de kommer hjem, trækkes de usynlige grænser. De har hver deres halvdel af huset. Hanibal er så dygtig til at holde sig indenfor disse grænser. Det er værre med Ronja, der jo er kat og dermed ikke kender til grænser, synes det er en kende morsomt at provokere.

Der har været lidt kontroverser, men intet alvorligt. Heldigvis.

Ronja nyder sin nye udsigt. Den er også mere spændende end i lejligheden. Her er udsigt til marker og til fuglehuse med for hende spændende fugle.

Jeg tror på, at integrationen vil lykkes, og de to firbenede bliver fine venner. Men det er små poteskridt ad gangen. Men vi har jo også tid nok.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: