Hop til indhold

Lidt uenighed

februar 23, 2014
Rør ikke ved mine ting - Jeg kan Catwondo

Rør ikke ved mine ting – Jeg kan Catwondo

Jeg har en lille kurv stående på sofabordet. Deri har jeg primært kuglepenne, blyanter og smånips. Af en eller anden grund anser Ronja den for værende HENDES.

Hun elsker at sidde på bordet og rode i kurven. Hun finder altid en eller anden skat, hun så efterfølgende stjæler og gemmer et andet sted.

I går var Papfar på besøg og vanen tro, skulle vi lige have et spil Yatzy og jeg manglede en blyant. Ronja var oppe og ude af tæpperne på det tidspunkt, men jeg tænkte ikke videre over det, da jeg begyndte at rode i kurven efter en blyant.

Ronja blev rasende. Hun sprang op på sofabordet og prøvede i første omgang at daske mig væk.

Angreb
Da det ikke lykkedes, gik hun til angreb med tænderne. Men jeg gav mig ikke. Hun bed i min ene hånd, mens jeg (febrilsk) rodede i kurven med den anden hånd.

Jeg fandt en blyant. Fik hånden ud af munden på hende og så håbede jeg at hun ville falde ned og bare undersøge kurven for yderligere overgreb.

Kampen fortsatte
Men nej … hun fortsatte kampen. Sprang ned fra sofabordet og bed mig i haserne. Jeg holdt krampagtigt fast i min blyant. Mit bytte. Alt imens jeg forsøgte at ryste hende af mig.

Jeg ved af erfaring, at der ikke er så meget andet at gøre. Det nytter ikke så meget at skælde og smælde. Hun er totalt ligeglad. Selvom visse eder undslap mine læber.

Det farlige er, at hun så angriber min fod – eller retter min fodsål, så jeg kun står på et ben, mens hun ligger under den anden løftede fod mens hun bider.

Jeg er i det tilfælde bange for at miste balancen og dermed træde hårdt på hende. Indtil videre er det heldigvis gået godt.

Men jeg fik da en blyant og vi kunne spille Yatzy.

Ronja opgav kampen og kravlede tilbage under tæppet.

Freden var genoprettet.

Reklamer

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: