Hulebyggeren

Jeg er ikke helt færdig med byggeriet

Ronja elsker at bygge huler. Faktisk befinder hun sig mere under et eller andet tæppe, dyne eller i en rygsæk, nu hvor det er koldt. Det er ikke så tit, hun er oppe – kun for at spise, drikke eller gå på potten. Det sker, at hun er oppe når Papfar kommer forbi, og han er da kun glad for at se, at hun stadig lever og har ben.

God hulebygger
Hun er god til at bygge huler. Især i sengen. Hun starter altid med at hive dynebetrækkene af dynerne. Eller i det mindste en af dynerne. Jeg er holdt op med at lægge dynebetræk på hendes dyne hver aften. Det er spildt arbejde, for det er hevet af om morgenen.

Ronjas overmand
Men hun hygger sig gevaldigt i sine huler. Ronjas forgænger Emily, der var en yderst klein abyssinier på knap og nap to kilo var dog den mest eminente hulebygger, jeg nogensinde har set.

Hun startede under dynen og så snurrede hun rundt og rundt, indtil der var et helt sneglehus af en dyne. Og under sneglehusdynen lå hun lunt og godt.

Kuldskær
Men jeg forstår ikke hvorfor Ronja er så kuldskær, som hun er. Hun er en velvoksen fruen på de 10 kilo med en pels, der siger spar to og et godt beskyttende naturligt fedtlag.

Med måske kan hun bare lide at koge i sine huler. Bare jeg får lov til at få min dyne, når jeg skal i seng, så er jeg glad.

Kompromis
Det lykkes som regel. Men … hun kan også finde på at trække dynen væk fra mig om natten. Og det er irriterende at vi midt om natten skal småskændes om en dyne.

Men vi kommer som regel til enighed.

Jeg får lov til at få noget af dynen og så overtager hun resten.

Vi er gode til kompromisser.

Så blev jeg færdig med byggeriet