Hop til indhold

En god kombination

september 13, 2013

Det har været en god kombination at bruge ekstra tid på børstning/redning, køligere vejr, klipning af totter og gærtabletter.

En seng er perfekt at lege i

En seng er perfekt at lege i

Ronjas pels er blevet væsenlig bedre. Hun ser dog lidt tottet ud. Man kan godt se, at jeg har klippet nogle store klumper af, men det vokser ud igen.

Livligere
Hun er også blevet meget livligere. Og vi leger en del sammen igen om aftenen. Om morgenen er der også fuldt drøn på fruen.

Eller morgen og morgen. Hun starter gerne ved halv-fire tiden med at larme. Først er det en tur i kattebakken. Og hun skal helst bekendtgøre for alt og alle, at det er lige der, hun nu befinder sig.

Skrabeprocessen
Dernæst er der skrabeprocessen, som også indbefatter gulv og tapet. Hun kan også lide at skrabe så dybt i gruset, at hendes kløer skraber imod plastikbunden.

Når det er gjort, er det den store rundtur rundt i hele lejligheden for fuld fart og højlydt brægen om, at nu er hun færdig. Hun ender så med et bump på min brystkasse og vil lege.

Jeg er ikke helt klar til at lege på det tidspunkt, men det kan hun ikke tage sig af. Hun er også begyndt at springe/kravle op ad dørkarmene igen, for så ved hun at hun får opmærksomhed. Jeg vil bare ikke have at hun hænger der.

Lidt fred og ro
Når jeg endelig står op, måske en anelse klatøjet, er gassen så småt ved at gå af fruen, og jeg kan få lidt fred og ro.

Men jeg er glad for at hun igen er begyndt at være den livlige, morsomme kat igen. Det har jeg savnet.
Trods alt.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: