Hop til indhold

Ren hygge og afslapning

maj 20, 2013
Den bedste måde at slappe af på

Den bedste måde at slappe af på

Ronja har holdt pinseferie. Og så i den grad. Hun har bevæget sig minimalt, men dog holdt sig nogenlunde over diverse dyner og tæpper.

Hun har ligget i sin ende af sofaen og bare splattet ud.

Engang imellem har hun dog lige været oppe i vinduet og tjekke efter, om der skete et eller andet, der var et bræg påkrævet.

Men der har heller ikke været den store aktivitet udendørs. Heller ikke fra min side. Jeg burde have fjernet ukrudt. Men jeg synes personligt at mælkebøtter er smukke og lyser så dejligt op, når de er gule.

Min hæk er desværre ved at eksplodere efter al regnen, og den begynder snart at tage udsynet fra Ronja. Men så må Papfar jo lige en tur over og lege med hækkeklipperen.

Det er jo noget Ronja og han har sammen. Hun sidder og dirigerer inde fra den høje reol og han retter sig efter hendes anvisninger. Han er også blevet helt ferm til det, takket været hendes oplæring.

Men Ronja har slappet af hele pinsen. Hun har hygget sig og har da også lige leget lidt med mig. Jeg skal jo også have lidt motion.

Nu, når jeg ikke luger ud i haven.

Men jeg har vel også lov til at slappe af – og bare nyde tilværelsen uden at anstrenge mig.

 

 

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: