Hop til indhold

Varm majdag

maj 18, 2013
Tys - lad mig svede i fred

Tys – lad mig svede i fred

Ronja, den kuldskære lille kat, der er så bitte og mager at en flue kunne flyve bort med hende, nød denne dejlige varme majdag.

Hun valgte at lægge sig ind under vinterdynen og snorke. Næsten hele dagen.

Klam og ildelugtende
Jeg var lige inde og lette på dynen. Og der lå hun. Drivhamrende klam og ildelugtende. Hun lugter af rigtig sure mugne appelsiner, når hun koger. Og det er bestemt ikke en rar lugt.

Svedetelt
Hun kiggede på op på mig – med en lille kuldegysning – og brægede: “Så luk dog dynen. Jeg er i svedetelt. Jeg har lige læst en indianerbog om at man kan komme kontakt med sit indre og finde sit totemdyr ved at svede igennem. Og denne gang SKAL det bare lykkes mig.”

Jeg lukkede til igen.

Totemdyr
Og håbede at hendes totemdyr ikke ville manifestere sig i min stue. Jeg kan ikke lige forestille mig, hvilket dyr, det ville være. Men det ville garanteret være et gevaldigt et.

Tiltrængt bad
Da Ronja endelig kom ud fra svedetelten, stank hun. Men heldigvis er hun meget renlig. Eller også kunne hun lugte sig selv og ikke lige kunne overskue selv at vaske sig. Så det var nok at tænde for vandhanen på badeværelset – og vupti, så lå hun og tog bad.

Bagefter skulle hun lige krammes tør og fin igen.

Ingen problemer
Nu har jeg ingen problemer med at sove sammen med hende i nat. Hun dufter smukt. Og jeg har lagt rent sengetøj på. Det bliver en god nattesøvn.

Bare ikke totemdyret kommer frem …

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: