Hop til indhold

Gæster

januar 10, 2013
Alle skal bare elske mig

Alle skal bare elske mig

Ronja fik gæster i går. Hun elsker jo at få opmærksomhed, især fra gæster. Papfar kom først og dernæst kom en af mine venner, som hun aldrig har mødt før.

Det var jo vældig spændende – især fordi min kammerat ikke rigtig har noget forhold til katte og ikke rigtig ved, hvordan man skal gebærde sig over for en kolos som Ronja.

Udfordring
Det er jo en udfordring for en frue som Ronja. Hun vil ikke ignoreres, kun når hun laver unoder og ballade.

Taske
Han havde en taske med, som var vanvittig spændende, så den skulle undersøges og nifles til. Den var heldigvis lukket, så der kom ikke for mange kattehår i. Tror jeg.

Undercover
Hun blev dog træt af os, da hun fandt ud af, at hun bestemt ikke var i centrum. Hun lagde sig under sit blå tæppe, og vi overtog spisebordet.

Jeg var glad for at hun gik i hi og ikke var irriterende og påtrængende, som hun godt kan være overfor folk, der ikke er katte-mennesker.
Jeg har en anden ven, der er bange for katte. Når han kommer på besøg, elsker hun bare at sidde foran ham og nedstirre ham.

Afsked
Men da min kammerat skulle gå, kom hun frem. Og hun ville rigtig gerne være i centrum og vimsede omkring og gjorde sig til.

Men han blev da heldigvis ikke afskrækket og jeg tror da også, at han har mod på at komme igen.

Ronja opførte sig gudskelov eksemplarisk, men det betyder jo nødvendigvis ikke, at hun gør det næste gang.

Man ved aldrig med fruen.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: