Hop til indhold

Travlhed på bakken

november 21, 2012
Jeg skal altså noget så grusomt. Gør dog noget!

Jeg skal altså noget så grusomt. Gør dog noget!

Når Ronja synes, at hendes kattebakke er for slem, skal hun nok selv sige til. Og det behøver nødvendigvis ikke være ret meget, der ligger i den, før hun brokker sig.

Ignoreren
Engang imellem må jeg da indrømme, at jeg ikke lige gider ordne den for en enkel klats skyld og ignorerer hende.

Men man skal ikke ignorere Ronja. Hun er fabelagtig til at gøre opmærksom på sine egne behov og lyster.

Venlig henstilling
I starten er det bare venlige puf og brægen, men så begynder hun at skrue bissen på. Hendes insisteren bliver mere og mere pågående og højlydt.

Hjælper dette ikke, jamen så  begynder hun at slæbe tasker, poser, sko og hvad hun nu kan finde på sin vej op i kattebakken.

Dobbelt arbejde
Det er lidt problematisk og ikke altid lige gennemtænkt for hendes vedkommende. For så kan hun ikke selv komme til bakken, men må skrabe det hele ud igen, for derefter at gøre hvad hun nu skal, og så møve det hele op igen. Dobbelt arbejde.

Men når jeg bliver træt af at se en stabel af ting og sager på bakken, forbarmer jeg mig over hende og får gjort noget ved det.

Fest på bakken
Så starter festen på bakken. Helst inden jeg er helt færdig med at fylde rent grus i.

Der skal i den grad hygges igennem og ikke nok med det – hun er utrolig larmende når hun er på toilettet. Ingen i lejligheden er i tvivl om, at nu er fruen altså på potten og har det fantastisk.

Bagefter går den vilde overskudsenergijagt gennem stuen med mindst 220 km i timen for at hoppe op i vinduet og bræge til hele verden: “Så er der fest på bakken”.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: