Hop til indhold

Vægtstangsprincippet

november 12, 2012
Nu skal jeg give en nyttig lektion i vægtstangsprincippet

Nu skal jeg give en nyttig lektion i vægtstangsprincippet

Jeg må indrømme, at jeg engang imellem bliver rimelig irriteret på Ronja.

Faktisk så meget, at jeg overvejer at få en annonce i en eller anden lokalavis langt væk herfra, under bortgives.

Hun sad som sædvanlig og dyppede poterne i vandkanden. Alt i mens hun kiggede indgående på mig.

Vægtstangsprincippet
“Nå, kender du i øvrigt vægtstangsprincippet – gM1r1gM2r2 – du ved?” – lynede hendes øjne.

Jeg var ikke helt opmærksom på hende og hendes spørgsmål, så hun placerede poten på kanten af kanden og missede med øjnene: “Se her”

Og klang, så lå der 1 liter vand over hele skiferbordet og gulvtæppet.

“Nu ved du det” og hun forsvandt i et langt spring uden om al vandet og holdt sig klogeligt lidt i baggrunden, mens jeg søbede op.

Repetition
Senere da jeg jeg stod og skrællede kartofler til aftensmaden, sad hun som sædvanlig på sin køkkenplads og holdt øje med, om jeg nu gjorde det korrekt.

Kasserollen med vand stod ved siden af og jeg bemærkede ikke, at Ronja flyttede sig tættere og tættere på.

Indtil hun med sine telepatiske evner fortalte mig, at nu var det repetitionstid med hensyn til vægtstangsprincippet.

Hun gav mig ikke en chance for at sige formlen, før hun med en pote på kasserollehanken og med et kraftfuld tryk derpå, fik væltet kasserollen med vand og kartofler.

Nu har jeg så lært det. Jeg holder vandkander, fyldte kasseroller og deslige langt væk fra hende og hendes poter. Jeg gider ikke tørre gulv i en uendelighed.

From → Gamle indlæg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: