Hop til indhold

En lidt skravlet søndag

oktober 15, 2012
Skravlet, ynkelig og døden nær. Næsten

Skravlet, ynkelig og døden nær. Næsten

Ronja brugte søndagen på at være skravlet, halvsløj og puttesyg.Når hun skal kaste hårboller op, lyder det ganske forfærdeligt. Det gør det som regel med katte.

Men Ronja slår alle mine tidligere katte udi opkastningens kunst.

Brøl
Hun sidder helt stille. Så kommer der et brøl, som slår den mest hårrejsende gyserfilm. Denne lyd er så gruopvækkende, at jeg mest af alt har lyst til at flygte ud af lejligheden.

Dernæst krænger hun alt ud. Meget højt, brægende og samtidigt uhyre ynkeligt.

Når hun så har gjort dette, flytter hun sig lidt og gentager hele processen – for en sikkerheds skyld og for at sikre sig, at jeg nu også føler med hende og bliver bekymret.

Tør så op
Når alt er kommet op, begynder hun at gøre mig opmærksom på, at der ligger noget på gulvet. Der. Og der.  Og sørme også der. Som om jeg ikke var klar over det.

Når det så behørigt er tørret op, begynder hun at tigge. Nu har hun jo også tømt maveindholdet ud, så sulten må nage.

Hele søndagen
Men hele søndagen gik stort set med dette. Og når hun ikke krængede sine indvolde ud (tro mig, det lyder sådan) var hun ualmindelig puttesyg, ynkelig og et rigtig lille skravl.

Lugtesans
Og nå ja, fred være med det. Jeg synes bare ikke, det er så hyggeligt at hun skal ligge klods op af mig med en gedigen bræk-ånde.

Men sådanne dage skal der også være plads til, og heldigvis er min lugtesans ikke så god mere, som den har været.

Reklamer

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: