Hop til indhold

Manglende respekt

september 28, 2012
Den eneste der fortjener respekt her i huset er MIG

Den eneste der fortjener respekt her i huset er MIG

Her lå jeg på alle fire og skrubbede gulv i badeværelset. Hvilket altid er uhyre sjovt når man har kat.

Især når man bor hos Ronja. Hun elsker jo vand, og en gulvspand fyldt med vand er helt fantastisk – set med hendes øjne.

Spærring
Mit badeværelse er meget lille, så jeg lå med bagkroppen i entreen og resten på badeværelset, og spærrede således for Ronjas tilgang til festlighederne.

Men dette afholder jo ikke fruen fra noget som helst. Hun hoppede derfor op på ryggen af mig og trampede gladeligt rundt som en anden thai-massør.

Hun skulle lige kigge med over min skulder og fik øje på vandspanden. Vupti – og hun var i gang med vandplaskeri.

Vandspand
Jeg var ikke helt så begejstret som hende. Der var trods alt rengøringsmiddel i. Lugten begyndte også at genere hendes sarte næsebor og hun hoppede op på ryggen af mig igen.

Nu, hvor hun var oppe på ryggen, kunne hun jo ligeså godt bræge mig ind i øret. Lege med min hestehale for at få elastikken af og ellers tumle rundt.

Men også det blev for anstrengende, så hun satte sig bare ned og begyndte at vaske r…

Manglende respekt
Mage til manglende respekt for tyendet skal man lede længe efter. Hvor er hun egentlig uhøflig.

Og nu tror jeg, at jeg får købt den moppe.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: