Hop til indhold

En god film

september 11, 2012
Good Neighbours. Foto: Another World Entertainment

Good Neighbours. Foto: Another World Entertainment

Jeg sad og nød en herlig thriller – Good Neighbours, der kort fortalt handler om en skolelærer Victor, der flytter ind i et lejlighedskompleks.

Her møder han beboerne i ejendommen, blandt andet Louise, som er katte-elsker med et stort K. Hun bliver ejet af Mozart og Tia Maria, der i den grad kører hende rundt i manegen.

Her kunne Ronja godt lære noget (og derfor var jeg glad for hun sov tungt, da jeg så filmen). Victor bliver forelsket i hende og han bruger nok alle kneb, der gælder i kærlighedens underfundige spil.

Middage – afhentning af Louise på hendes arbejdsplads, da der også huserer en seriemorder i området og ja, alt. Men det bedste kort han har i ærmet, er hans nye kat, Balthazar.

En kat, han har fået fra Kina og derfor ikke er flyttet ind samtidig med ham, da Balthazar har siddet i karantæne.

Balthazar er en underskøn, smuk og helt igennem fantastisk – abyssiner. Og selvfølgelig smelter Louises hjerte – for Balthazar.

Jeg har selv haft fornøjelsen af hele tre styks abyssinere. Heldigvis ikke på samme tid – 2 + 1, men hold da op, hvor jeg også blev forelsket i Balthazar.

Filmen er en thriller, endda en af den slags jeg elsker, hvor man selv skal tænke lidt. Men selve kattescenerne er guld værd og gør nok, at jeg vil nyde at se den igen og igen – Især fordi jeg kan genkende mig selv i Louises bestræbelser på at hue sine katte.

Jeg kan da kun sige, at hvis man elsker katte – og thrillere – så er der kun en ting at gøre: Nemlig at se Good Neighbours. Og hvis ens katte bliver lidt for meget og man har lyst til at rive roen af dem, så gå i byen.

Der er masser af underholdning derude – nu kan jeg jo kun tale om Københavnsområdet, men en af de events, jeg gerne vil deltage i, er  Blodig weekend den 27. – 30. september. Der er masser af blod på programmet og så kan Ronja få en velfortjent fri-aften.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: