Hop til indhold

Jeg vandt

juni 30, 2012
Jeg får altid det sidste mjav

Jeg får altid det sidste mjav

Jeg havde lige fodret Ronja og havde serveret en pose med kylling og lever. Dette plejer hun at værdsætte, men ikke lige denne dag. Det var ikke det hun havde lyst til. Hvilket jeg også fik læst og påskrevet.

Men jeg var standhaftig. Jeg ville ikke give mig. Hun havde fået serveret mad og dermed basta. Slut. Finale. Spis eller lad være.

Kunsten at ignorere
Jeg var benhård og ignorerede hende totalt. Dette kan være meget svært. For hendes tigge-faser strækker sig fra ekstrem kærlig, kælen, nussesyg til afsindig sur og trodsig, når hun ikke får det, hun vil have.

Skrækscenarie
Faktisk minder hun lidt om skrækscenerariet i supermarkedet, hvor et lille barn ligger skrigende på gulvet og mor står fortvivlet og river sig i håret samtidig med at hun forsøger at undgå de fordømmende blikke.

Men denne gang stod jeg fast. Eller nærmere sad godt plantet i sofaen og ville på ingen måde give mig.

Til sidst opgav Ronja projekt protest og trampede ind i soveværelset – troede jeg på det tidspunkt.

Sejrens sødme
Men jeg havde vundet over hende. Sejren føltes så godt. Så stort. Så varmt.

Jeg kan ikke benægte at jeg følte en lille bitte smule stolthed over min egen urokkelighed. Over at jeg havde modstået synet af hendes indsunkne kindposer, hendes sulthungrende blik og ribbenene der allerede stak faretruende ud.

Jeg kan heller ikke benægte, at jeg havde en lille snert af dårlig samvittighed.

Men jeg vandt …

Postyr
Pludselig blev jeg opmærksom på et værre postyr ude i køkkenet. Jeg gik ud fra at Ronja bare demonstrede, så jeg fortsatte med at ignorere. Men så kom fruen trampende ind i stuen – nærmest fnysende og dampende.

Og så fik jeg en skideballe af den anden verden. Igen. Denne gang måtte jeg ud i køkkenet for at se, hvad det var hun var så arrig over.

Men jeg vandt – næsten
Ude i køkkenet havde den udsultede frue formået at skubbe madskålen med det uønskede mad gennem køkkenet og hen til entreen.

Okay – jeg fattede pointen og serverede truthane.

Jeg er for nem – men kan trøste mig med, at jeg trods alt vandt første runde.

Reklamer

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: