Hop til indhold

Ren r … at trutte i

juni 14, 2012
En glad og lettet Ronja der endelig fik ren kattebakke

En glad og lettet Ronja der endelig fik ren kattebakke

Endelig lykkedes “operation” kattebakke. Ronja havde også i den grad fortalt mig, at NU kunne hun altid ikke tolerere bakkens tilstand og at jeg NU skulle tage mig sammen og få gjort noget ved det.

Lidt af et projekt
Det var lidt af et projekt, for det niver stadig afsindigt i operationssåret – især når jeg bukker mig ned. Men ved en fælles indsats blev projektet fuldbragt.

Ronja sad og dirigerede og jeg fulgte hendes anvisninger nøje. Måske med lidt akrobatiske øvelser der gav hele scenariet et kunstnerisk præg.

Da jeg endelig langt om længe fik hældt frisk kattegrus op i bakken, skulle Ronja i gang med at møge den til igen og helst så hurtigt som muligt.

Og hver gang hun var færdig – kiggede hun blot op på mig med et bydende blik: “Så kan du også lige rydde det her op efter mig”.

Men nu fik hun sin rene kattebakke og hun er glad igen.

Endnu en dyresamler
Jeg fik lidt senere på dagen drejet om til en udsendelse om dyresamlere. Jeg forundres stadig over disse samlere. Her var manden, der boede sammen med sine 158 høns, hvilket han fandt helt naturligt.

Men det var mest en dame, der fangede min opmærksomhed. Hun elskede katte og havde et hav af dem. De havde stort set overtaget huset. Eftersom de ikke måtte komme ud, og damen ikke kunne nå at ordne kattebakker, brugte de også stuen som kattebakke.

Jeg sad jo med ren samvittighed eftersom jeg havde fået ordnet Ronjas toilet. Men denne her dame blev fyret fra sit arbejde – grundet sin kattelugt.

Hun var åbenbart så gennemsyret af ammoniakdampe, at ingen kunne klare at være i nærheden af hende. På trods af at hun altså gik i bad og tog rent tøj på. Hver dag.

En lille sniffer
Pludselig tog jeg mig selv i lige at tage en sniffer på mit tøj – men nej … jeg kunne ikke lugte noget. Men på den anden side – det kunne den pågældende dame heller ikke.

Men dette har vitterligt tilskyndet mig til at være lidt mere omhyggelig med Ronjas kattebakke.

Reklamer

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: