Hop til indhold

Tanker omkring døden

juni 12, 2012
R.I.P. - min ven

R.I.P. – min ven

Døden er en uundgåelig ting i vores liv. Derom ingen tvivl.

Det være sig pårørende, familie, venner og selvfølgelig for den døende. Det er et kapitel der har sat sit sidste punktum i pågældendes sætning og roman.

Jeg har lige mistet en nær og god ven. Kræften åd ham op. Han vidste det. Vi – hans venner – vidste det. Og alligevel var det mest smil og latter til det sidste.

Og da han døde i dag, var det nok med et lettelsens suk fra alle parter.

Han fik fred.

Og vi andre står så med så mange gode glade minder, og det er dem vi skal holde fast i. Og huske.

Jeg kommer til at savne min gode ven, ingen tvivl om det.

Da han fik sin kræftdiagnose og efterfølgende behandlet og gik i kemo, ville han gerne have en kat. Han var godt klar over, at hans liv ville tage en 180 graders drejning.

Fra at være en utrolig udadvendt og “festglad” gut vidste han godt, at nu skulle han lægge sit liv og sin livsstil om, og han var overbevist om, at hvis han havde en firbenet pelset ven – så ville han bedre kunne acceptere sin sygdom.

En han kunne være noget for. En han kunne tale med når tvivl, angst og usikkerhed kom snigende. Men også muntre ham op, give ham glæde og disse forunderlige oplevelser, man får, når man bliver ejet af en kat.

En, der var der uanset hvad.

Vi talte meget og længe om anskaffelsen af sådan en ven. Han havde selv fundet en på et internat, som han var forelsket i. Vi lavede planer. Vi talte om pasning og pleje. Vi diskuterede indekat kontra udekat. Vi havde mange gode timer med det.

Men det blev kun til det.

Inderst inde vidste han godt, at det var totalt urealistisk og kun en drøm. Men engang imellem er det godt at holde liv i drømme – selvom de blot forbliver drømme.

R.I.P.

 

Reklamer

From → Gamle indlæg

One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. At forsøge at gøre det rigtige « egokat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: