Hop til indhold

Fluer, skilsmisse og hedeslag

maj 26, 2012
En enkelt tilladt flue. Foto: Wikipedia.org

En enkelt tilladt flue. Foto: Wikipedia.org

Jeg faldt lige over en lille pudsig notits hos Ritzau. Der er kommet en ny lov i Kina, eller nærmere bestemt i Beijing.

Fluer
Nu må man “kun” have besøg af 2 fluer ad gangen på offentlige toiletter. Dette gøres for at komme byens åbenbart beskidte toiletter til livs og gøre aftrædelsesfaciliteterne i turistområderne mere appetitlige.

Historien melder intet om, hvad straffen vil være, hvis der er flere end to fluer ad gangen.

Skilsmisse
En anden lille pudsig historie fandt jeg i E.B., der fortæller at en israelsk mand har begæret skilsmisseerklæring, da han ikke længere kan bære at leve sammen med sin kone og … hendes 550 katte.

Han kan ikke komme til sin egen seng og han har også problemer med at indtage føde, da kattene tager det fra ham.

Jeg kan godt forstå, han vil skilles. Jeg synes et styk Ronja fylder rigeligt, og har svært ved at forestille mig at skulle leve sammen med 549 andre katte.

Hedeslag
Det er vel næppe undgået nogles opmærksomhed, at solen bager fra en skyfri himmel. Hold øje med dit kæledyr og sørg for at der er rigelig med væske til den samt mulighed for skygge.

Lyse katte
Har du en lys kat, skal du være opmærksom på, at den kan blive solskoldet på ører, læber, næse og øjenlåg. Du kan altid spørge din dyrlæge om solcreme til katten, hvis den ynder at opholde sig meget ude i solen.

Sorte katte
Er det en sort kat, skal du huske på, at dens pels opsuger varme. Katten skal derfor helst ikke opholde sig direkte i solen længe ad gangen. Selvom den ligger og døser i en solstråle, så forsøg at flytte den ind i skygge – eller om muligt – flyt skygge hen til den.

Du kan læse mere om hedeslag her og hvad du skal gøre, hvis din kat bliver ramt af sommerheden.

Hav en forrygende god pinse.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: