Hop til indhold

Tordenvejr

maj 25, 2012
Uhyggeligt tordenvejr - i mit køkken

Uhyggeligt tordenvejr – i mit køkken

Jeg lå i dyb søvn og min hjerne registrede torden i den fjerne. Faktisk lød det meget voldsomt, og jeg kom langsomt op til overfladen. Det var ikke torden udenfor!

Nattelyde
Det var ikke en lyd, jeg kendte. Jeg er så vant til Ronjas lyde om natten, for hun er bestemt ikke stille hele natten. Der skal skrabes i kattebakken. Helst meget grundigt. Dernæst skal posen med kattegrus også lige flænses lidt.

Kradsebrættet skal have en tur. Der skal muligvis leges lidt snoreleg. Eller hoppes op og ned fra reolen. Jeg er vant til alle disse lyde, og derfor registrerer jeg dem ikke, når jeg sover.

Men denne her lyd var ny. Det var i hvert fald ikke tordenvejr – så langt så godt.

Smedens kat
Det kan godt være at smedens kat døde af nysgerrighed – men det gjorde smedens kats ejer nok også! Jeg blev simpelthen nødt til at stå op for at få opklaret, hvad det var, der lød som torden og brag i mit hjem.

Der var ingenting at se i stuen. Ikke engang Ronja. Som pludselig kom som skudt ud ad en kanon fra køkkenet. Jeg havde endnu ikke regnet ud, hvad det var, der sagde denne lyd – selvom der nu var helt faretruende stille.

Ronjas rov
Lyden kom ud fra køkkenet. Ronja havde været på rov i skufferne og af en eller anden grund fået hevet en rulle bagepapir ned på gulvet.

Denne rulle, som stort set var helt ny og ubrugt, var over hele køkkenet. 10 meter bagepapir fylder en hel del.

Lyddesigner
Da jeg havde fået slukket for tordenen og gået i seng igen, lå jeg og overvejede om der er gået en lyddesigner eller som det også så smukt hedder medie- og sonokommunikatør tabt i hende.

Hendes brug af bagepapir til at illudere tordenvejr var intet mindre end fremragende.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: