Hop til indhold

Uvelkomne gæster

april 4, 2012
Og her provokerer Møgkat endnu engang Ronja

Og her provokerer Møgkat endnu engang Ronja

Flåter
Sæsonen for skovflåter er over os. Heldigvis er Ronja indendørskat, så jeg har ikke de store bekymringer med hensyn til angreb fra denne lille irriterende mide (altså skovflåten).

Men dem af Jer, der har udendørskatte, skal lige tjekke katten efter, når den kommer hjem fra eventyr. Skovflåter er nogle små sataner og skal fjernes fra katten med det samme.

Jeg har lagt et indlæg ind under Lidt af hvert omkring flåter: Læs mere  om flåterne og hvad man kan gøre her.

Andre irriterende dyr
Ikke nok med at det er sæson for flåter, så er det også sæson for uvelkomne katte i min have. Jeg har altid været plaget af fremmede katte, der benytter min lille have som pitstop på deres videre færd.

Abysinerdrengene Rikki og Speedy var ligeglade med dem. De nærmest hyggede sig med de fremmede fra hver deres side af vinduesglasset. Det virkede nærmest som om de udvekslede røverhistorier.

Emily flippede totalt ud og blev enormt frustreret, vred, arrig og fuldstændig utilregnelig, når der var katte inde på hendes domæne.

Ronja har det ligeså. Hun stresser helt op. Hyperventilerer så meget, at jeg til tider kan blive helt nervøs for om hendes hjerte kan følge med.

Provokation
Det værste er, at disse fremmede katte ikke blot nøjes med at være i haven. De hopper op på gesimsen og stirrer ind gennem vinduet. Engang imellem er det så slemt, at jeg tvivler stærkt på, om termoruderne holder.

For to katte der slås fra hver deres side af et vindue er yderst dramatisk og ikke mindst højlydt. Det er ganske forfærdeligt.

De to værste
Jeg har to gengangere i haven, som jeg nok kommer til at skrive meget mere om. Den ene er Møgkat, som er så provokerende, at han på en eller anden måde er blevet en del af vores hverdag.

Den anden er en rød kat. Egentlig ganske fredelig, og det er ikke så slemt, når hun/han frekventerer haven. Den kalder jeg så for Veninden. Men det er ikke en af Ronjas veninder, og hun bliver det nok heller ikke.

Det er meget sjældent, hun hopper op på gesimsen og stirrer ind. Ronja har en gang for alle stormet mod vinduet, da hun sad på den anden side, og dette resulterede i, at Veninden røg baglæns ned og løb meget bange væk. Så hun holder sig fra gesimsen. Men sidder i haven og kigger op på Ronja.

Møgkat
Men Møgkat derimod bliver bare endnu mere provokeret af Ronja, når hun står opblæst i sin vindueskarm. Han kan sågar finde på at vende sig om og STRINTE på vinduet.

Ej – hvor er han provokerende. Og jeg forstår godt, Ronja kommer op i det røde felt.

Jeg tror, jeg har forsøgt alt for at få disse katte væk fra min have, men endnu er intet lykkes. Desværre.

For jeg synes det er unødig stress og irritation for Ronja. Det må være nok, at hun har mig at hidse sig op over.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: