Hop til indhold

Kattestrofealarm

marts 26, 2012
Hækken skal klippes. Ill. Murder Party. Foto: filmnytdvd.dk

Hækken skal klippes. Ill. Murder Party. Foto: filmnytdvd.dk

Kattestrofealarm på en højhellig søndag. Jeg tog Ronjas tæpper, betræk og håndklæder samt det løse og kylede i vaskemaskinen. Nu skulle det være, og hun blev dybt frustreret over det.Hun sad længe og bare kiggede på vaskemaskinen, hvor hendes bedste tæpper nu skvulpede rundt og rundt. Hun har jo også brugt tid på at ligge dem til, fælde dem til og i det hele taget – åbenbart – været et lille svin.

Nu blev hele hendes hårde arbejde ødelagt. Jeg er et tarveligt menneske. Grænsende til at være et yderst usselt eksemplar af homo sapiens.

Hårdt arbejde
Min vaskemaskine kom på hårdt arbejde. Og resultatet efter at have renset filtret, var sådan cirka to byg-selv-katte. Hold da op med kattehår og der er stadig kattehår på hendes tæpper. Men i det mindste er det rene kattehår.

Morgendagens projekt
Hvis vejret er lige så godt i morgen, som der loves, vil jeg muligvis gå i krig med min hæk. Den skal klippes inden den sankt Hans, og det kan det jo meget hurtigt blive.

Det er ikke verdens længste hæk, men nok en af de mest sejlivede og hurtigvoksende hække i kvarteret. Det er ikke så længe siden, jeg lige fik en “genstart” hos akupunktøren, så ryggen og energien burde kunne klare den bette hæk – men det er mere om resten af mig overlever.

Bortkomne hækkeklippere
Jeg plejer at få andre til at klippe den, men af en eller anden grund, når den er klippet ser jeg aldrig vedkommende igen. Måske ligger der en hel flok frivillige hækkeklippere fra de forgangne år inde i hækken. Man kan aldrig vide.

Motorsav
Men hvor svært kan det være? Jeg har en motorsav, så det er vel bare at gå i gang. Så har Ronja også noget at se på – jeg garanterer for at underholdningsværdien vil være i top.

Ungersvend
Eller også skal jeg bare overlade opgaven til en savkyndig – og selv sidde indendørs med en kølig drink og nyde synet af en hårdtarbejdende ungersvend.

Jep – det lyder da som en plan.

From → Gamle indlæg

One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. Kunsten at klippe hæk « egokat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: