Hop til indhold

Tilbage til normalen

marts 24, 2012
Det er anstrengende at være så sur og gal

Det er anstrengende at være så sur og gal

Så har freden atter sænket sig over vores lille hjem. Ronja er blevet “sig selv” igen. Pjattet, fjantet og med store glade runde øjne. Det er jo rart – især for mig, det sædvanligvis går ud over, når hun er ondskabsgal.

Rikki
Rikki, aka Den Mølædte,  var også en meget temperamentsfuld herre, og der var kun en eneste person i hele verden, der eksisterede for ham og som han havde respekt for – mig.

Undtagen ved dyrlægebesøg, der var Papfar den eneste ene. Ellers blev han totalt ignoreret.  Egentlig meget belastende, når vi nu engang boede sammen.

Venneparret

Dengang havde vi et vennepar, hvoraf konen selv havde katte, endda fire styks. Så jeg var egentlig aldrig helt nervøs, når hun var på besøg. Hun af alle mennesker burde jo kende reglerne ved at være gæst.

Lad ham være
En dag hun var på besøg og Rikki var ikke helt tilfreds med at få gæster, bad jeg hende om at holde sig langt væk fra Rikki. Altså ingen hænder ned til Rikki eller øjenkontakt for den sags skyld.

Hun skulle bare lade ham sidde og stirre på sig, så ville han ikke gøre mere – andet end at være lidt truende.

Så hør dog efter
Men … hun skulle partout stikke hele hovedet ned til Rikki – samtidig med at hun smilede. I Rikkis latente rovdyrsunivers betød dette smil, som jo er at vise tænder, en reel farlig trussel og et muligt angreb.

Angreb
Og som bekendt er det bedre at angribe en gang for meget end en gang for lidt, så Rikki for på hende og rev hele den ene side af næsen op på hende.

Vi så ikke så meget til venneparret sidenhen og til slut ebbede det helt ud.

Men det jeg vil hen med dette er, at selvom man forklarer voksne mennesker – selv erfarne katteejere – de mest elementære grundregler, hører de ikke efter.

Børn
Derimod har jeg en del venner med børn og der er intet problem med at forklare dem reglerne, heller ikke de mindre af slagsens, og de forstår det udmærket.

De lader katten komme til sig, og jeg har aldrig haft nogle tilskadekomne lånebørn på den konto. Derimod de voksne er kommet til skade, grundet manglende hørelse og respekt.

Tilbage til normalen
Men som sagt er Ronja tilbage til normalen, og det er rart. Men jeg ville nok have lidt betænkeligheder, hvis der kom helt små børn på besøg her. Ronja er meget territorial og en udpræget alfa-hun.

Divaer
Det er måske også derfor, at vi engang imellem har sammenstød. To divaer under samme tag … Skrækscenarie.

From → Gamle indlæg

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: