Hop til indhold

Kommende verdensmester i bobslæde

marts 13, 2012
Den kommende verdensmester i bobslædekørsel

Den kommende verdensmester i bobslædekørsel

Ronja er inde-kat. Men dette skal da ikke afholde os fra at lege udendørsprægede lege. Det kan sagtens lade sig gøre i en lejlighed.

Agility
Vi rigger engang imellem en agilitybane til. Godt nok ikke i de standardiserede mål – men det er godt nok alligevel. Et par kraftige papstykker bøjes til buer og sættes på gulvet med lidt forskudt afstand.

Dernæst har Ronja to “triller” – to ovale plydsbeklædte hjul (de startede med at være kuglerunde – indtil hun satte sig oven på dem). Disse bliver også placeret med forskudt afstand.

Så kaster jeg en tøjmus gennem en af buerne – og dernæst går resten af sig selv. Ronja suser rundt og spiller fodbold med musen gennem buerne og trillerne.

Min andel i legen er at sætte papbuerne op igen, når de vælter og kaste musen, når hun kommer med den til mig. Hun elsker denne leg. Når hun er blevet træt af det, pakker jeg bare papstykkerne væk igen.

Hankeløs pose
En papirspose, hvor jeg har klippet hankene af, gør også stor glæde. Hun kan få lang tid til at gå med at hoppe ind og ud af posen eller køre rundt med den.

Bobslæde
Ronja har også lige fået sin helt egen bobslæde. Det er bare et stykke bølgepap. og hvor spændende er det lige? Meget – skulle jeg hilse at sige fra Ronja – kommende verdensmester i bobslædekørsel.

Hun skøjter rundt på det. Det er allerbedst på trægulvet, hvor hun kurer rundt på pappet. Det er alletiders leg.

Apportering
I det hele taget leger vi meget sammen. Hun er en aktiv kat – når hun altså er vågen. Hun er også rigtig god til at apportere, og dette kan vi få meget lang tid til at gå med.

Jeg kaster – hun henter. Jeg må meget gerne kaste, så tøjmusen eller proppen lander et vanskeligt sted, så hun skal bruge tid på at “jage” byttet op.

Intelligent legetøj
Jeg prøvede at give hende såkaldt intelligent legetøj. Sådanne nogle kugler, hvor man lægger godbidder ind og så er det meningen, at katten selv skal få foderet ud. På pakken står der, at det giver timers aktivitet og udfordring for katten.

Men ikke for Ronja. Hun lurede systemet af med det samme og på et splitsekund havde hun fået det hele ud. Og så var det ikke sjovt mere. Hun kræver større udfordringer end det.

Og hvis jeg ikke lige forstår hendes hentydninger om at det er legetid, så skal hun nok gøre opmærksom på sig selv og sine behov.

From → Gamle indlæg

One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. Hårde dage « egokat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: