Skip to content

Ny verden

OMG - en travl dag jeg har fået

OMG – en travl dag jeg har fået

Ronjas verden har jo ændret sig. Og trods lidt gnidninger, går det egentlig forbavsende godt. Hendes univers er blevet betydeligt mere spændende end før, og der er mange ting og sager at udforske.

Men vi har fået dagligdagen til at fungere. Når Hanibal er taget med sin far på arbejde, starter hendes dag. For så skal hun ud i køkkenet og undersøge hans madskåle samt tage bad i hans vandskål.

Dernæst skal hun rundt i hele huset for at tjekke, om alt er okay. Når det er gjort, er det tid til at tælle fugle ude i haven.

Ronja kommer ikke ud, men har fundet husets bedste vinduesplads, hvorfra hun kan tælle alle havens mærkværdige fugle.

Så er det blevet tid til en formiddagslur, der indtages i sengen, tæt på radiatoren. Ved 14’tiden vågner hun op til dåd igen. Hun vil nemlig have serveret mad kl. 14.30 og man kan jo ligeså godt starte i god tid med at tigge.

Men når hun har fået serveret maden til tiden, er alt fryd og gammen. Indtil Hanibal og hans far kommer hjem fra arbejde omkring 15.30.

Hanibal er bare en glad dreng, der er lykkelig for at få fyraften og skal fortælle om sin dag, så der er altid lidt tumult. Men efterhånden bliver det bedre og bedre. Ronja kan faktisk gå forbi ham – godt nok enten på stive ben eller knurrende.

Men den rare Hanibal er total ligeglad. Han kan ikke rigtig forstå, hvorfor hun ikke vil putte sammen med ham eller lege. Men jeg håber da på, at det kommer med tiden.

Ronja er ved at acceptere ham og egentlig pludrer hun vist bare med ham, selv om det engang imellem lyder som en regulær skideballe.

Jeg har også haft en travl dag

Jeg har også haft en travl dag

 

Præsentation af Ronjas nye ven

Ronjas nye ven

Ronjas nye ven

Jeg har haft en del spørgsmål om, hver Hanibal er. Okay, her er en præsentation af Ronjas kommende bedste firbenede ven.

Han hedder Hanibal. Han er ni år gammel og er en dejlig dreng. Han tager sig af sin “flok”. Det være sig hønsene, de tobenede og nu også Ronja.

At Ronja så ikke lige har fattet det helt endnu, at Hanibal ikke er fjenden, men derimod hendes ven, er hendes lille problem. Men han vil så gerne være venner med hende. Og det kommer nok også – håber vi allesammen.

Ronja provokerer ham i den grad – og Hanibal ligger bare helt stille. Det er lige før, han glemmer at trække vejret.  Jeg synes, at han er så dygtig og god til at ignorere hende, på den gode måde.

Jeg tror, at de to kanaljer finder sammen – og så tror jeg, at de tobenede skal til at passe på …

 

 

Integration

En ny spændende verden venter

En ny spændende verden venter

Der har været uhyggeligt stille her på egokat. Det beklager jeg meget, og jeg håber, I alle er kommet godt igennem jul og nytår.

Grunden til de manglende opdateringer, er ganske simpel. Ronja og jeg har taget et kvantespring. Vi har skiftet bylivet ud med landlivet.

Kort sagt: Ronja er blevet frue på landet, og hun skal nu vænne sig til de nye omgivelser og venner. Blandt andre hunden Hanibal. Det kræver lidt snilde at få disse to pelsede alfa-dyr til at integreres.

Selve flytningen var stort set uproblematisk. På nær, at jeg ikke kunne få fruen ind i transportkassen. Det endte med, at Ronja desværre måtte blive i lejligheden, mens flyttevognen og jeg kørte.

Dagen efter prøvede jeg igen, men måtte give op. Papfar måtte på banen. Og efter et par timer lykkedes det ham at få fruen ind i kassen. Uden at nogle af dem kom til skade.

Den første dag i det nye hus ville Ronja ikke ind ud af kassen. Men allerede dagen efter kom hun ud og gemte sig under sengen. Det er der så gået et lille stykke tid med, men nu bor hun stort set over det hele. I dagtimerne.

Hanibal er med sin far på arbejde, og når de kommer hjem, trækkes de usynlige grænser. De har hver deres halvdel af huset. Hanibal er så dygtig til at holde sig indenfor disse grænser. Det er værre med Ronja, der jo er kat og dermed ikke kender til grænser, synes det er en kende morsomt at provokere.

Der har været lidt kontroverser, men intet alvorligt. Heldigvis.

Ronja nyder sin nye udsigt. Den er også mere spændende end i lejligheden. Her er udsigt til marker og til fuglehuse med for hende spændende fugle.

Jeg tror på, at integrationen vil lykkes, og de to firbenede bliver fine venner. Men det er små poteskridt ad gangen. Men vi har jo også tid nok.

Jagt på snefnug

Py ha - jeg har fanget 2.017 snefnug i dag

Py ha – jeg har fanget 2.017 snefnug i dag

Utroligt – Ronja er ni år gammel og hvert eneste år bliver hun lige forbavset over snefnug på ruderne. Hun jagter dem – og jeg tror også hun tæller dem, hun fanger. I hendes verden.

Men det tager jo energi og kræfter fra hende. Dette bette pus, som lige pludselig har fire ben, der skal koordineres, når hun jager snefnug.

Det er lidt sjovt at se. For hun er bestemt ikke nogen yndefuld balletdanser.  Og så hun kræver bare ekstra mad – hele tiden, når altså hun er vågen. For hendes jagten efter snefnug kræver ekstra meget energi (læs: Mad) – åbenbart.

Men … så er det jo godt, at hun kan holde fyraften i sofaen og vise alle sine herligheder frem. Hun er virkelig den store jæger – og jeg er stolt af hende 🙂

Halloween

Halloween er ikke noget vi lige frem fejrer eller holder herhjemme. Men på en tur på landet fandt jeg dette dejlige græskar – jeg tror de er katte-ejere:

 

Halloween kat

Halloween kat

I hi igen

Så er man i hi - hi hi

Så er man i hi – hi hi

Så er det blevet koldt, blæsende, gråt og i det hele taget efterår. Og dermed er Ronjas indre kuldskære ur gået i gang: “Det er koldt. Uf”. “Det er mørkt. UF”. Og hvad er den bedste kur mod det?

At gå i hi. Og det er netop det Ronja gør. Trods sin store størrelse. (Tys tys – men 10+ og det er ikke gram) samt sin store vamsede pels, fryser hun. Allerede nu.

Så det bedste hun kan gøre – er at gå i hi. Hun har redt sin dyne, eller rettede lavet en hule og her ligger hun dybt inde i. Jeg skal lokke hende ud til middagstid og så trisser hun ud på tåspidserne, for gulvet er koldt.

Hun er frygtelig kuldskær og her er faktisk ikke særlig koldt. Men det tror hun og måske er jeg heldig at jeg ser hende igen, når foråret viser sig.

Men jeg graver hende fri af dynen engang imellem, bare for at få et lille glimt af hende. Og hun nyder jo også lidt nus derinde i hulen …

 

Udmattende dag

Hård dag på kontoret

Hård dag på kontoret

Ronjas dage går stort set sådan her:

Jeg vågner – ved at hun enten skubber eller napper mig ud ad sengen, hvorefter sengen indtages af hende

Hun sover videre – jeg er vågen og har fred

Omkring klokken 13.00 vågner Fruen op til dåd. Ordner lokkerne og begynder at tigge mad

Omkring klokken 14.30 eller senere tager jeg ørepropperne ud og servicerer fruen

Derefter: Normalt lidt soven, lidt dril, lidt brok

Aften: Fruen sover

Men … engang imellem skal hendes vaner jo desværre brydes. Og det blev de i dag.

Vores hoveddør, altså vores dør fra opgangen og ind til lejligheden skulle males. Dette betød jo at – af gode grunde – at døren skulle holdes åben.

Det her var jeg jo ikke just begejstret for. For jeg har kun mulighed for at lukke Ronja ind i køkkenet eller badeværelset. Eller alternativt at lukke hende ind i transportkassen.

De to første muligheder skrottede jeg med det samme. Så det blev transportkassen. Men dels kunne jeg ikke lige få mig selv til at byde hende at sidde i den kasse syv timer – og dels fandt jeg ud af, at hun er vokset fra kassen.

Hun er simpelthen blevet for stor til at være inde i den største kattetransportkasse, der findes. Så tredje mulighed var en umulighed.

Så enden på det hele blev, at jeg har siddet vagt i entreen for at genne hende ind i stuen igen, når hun var på vej ud for at jage de “grimme mænd” væk.

Ronja fik luftet hele sit følelsesregister i dag. Og jeg fik sved på panden. Det har ikke just været den bedste dag og vi måtte også holde en timeout i køkkenet. Denne gang var det hende, der lige røg i tænkeboks bag lukket dør. Bare en halv times tid, ellers havde hun ædt både “de fremmede” og mig.

Men da det hele endelig var overstået, var hun morderlig stolt over, hvor fint det hele er blevet.

Og så klaskede hun bare sammen på gulvet. I total udmattelse …

Og jeg gjorde det samme i sofaen.

Vi kommer til at sove godt begge to i nat

 

Det filtrer stadig

Dagens høst af filt

Dagens høst af filt

Ronja er gået i fældning – eller rettere: Filtning. Hendes pels filtrer så guderne må sig forbarme. Jeg bruger meget tid på at sidde møjsommeligt at få knuderne væk. Både børste, kam, saks og fingre kommer i brug.

Sidst nævnte bliver så også jævnligt bidt i. For det er ikke altid lige rart for Fruen at få filtret sine rastalokker ud.

Men den skal jo gøres. Og vi bruger da tiden til at få lidt hyggetid og snak, indtil hun selv siger stop. Hun siger så som regel stop – Efter hun har fået nok. Så får jeg lige et hak i fingrene eller kammen får et fur.

Men … det er jo kun en overgang, og jeg skal nok få has på alle de genstridige filtninger. Måske skulle jeg karte hårene og få vævet et tæppe??

 

Vi er her endnu

Jeg er her endnu

Jeg er her endnu

Der har været meget stille her på egokat. Desværre. Vi har haft lidt turbulens i vores daglige rutiner, og det har tæret på overskuddet til at skrive et indlæg.

Jeg fik et midlertidigt vikariat og når man har siddet hele dagen med skærmarbejde, har man ikke den store lyst til at fortsætte derhjemme.

Men nu er vikariatet slut, og jeg er hjemmegående igen. Dette passer Ronja fint, men så er min gamle mor blevet endnu ældre, og må nu nødtvunget bede mig om hjælp til blandt andet indkøb. Og det gør jeg selvfølgelig med glæde.

Så ryger der endnu en halv dag med det og når jeg kommer hjem, vil fruen selvfølgelig serviceres og nusses.

Derudover røg Papfar på hospitalet med en sprængt blindtarm og efterfølgende komplikationer. Så Ronja har ikke set sin bedste ven i et pænt stykke tid. Og jeg måtte passe hans frue, mens han var indlagt.

Så der har været lidt travlhed her på det sidste, men nu er der vist kommet styr på det igen. Papfar er hjemme hos sin frue, og Ronja glæder sig vist til at se ham igen, når han er kommet lidt til kræfter.

Nu tror jeg, at vi kan få de daglige rutiner tilbage og jeg kan få overskuddet til at skrive igen om Ronja. Og være en god oppasser og tjener for Ronja.

 

 

Absolut madro

Absolut madro ønskes

Absolut madro ønskes

Ronja er lidt af en personlighed. Ingen tvivl om det. Hun har sine helt egne meninger om, hvordan huset skal køres, og hvordan alt skal foregå.

En af hendes ideer er, at der skal være absolut madro. Hvilket vil sige, at når jeg serverer hendes mad i køkkenet, skal jeg bare ud af køkkenet.

Hun sender mig de helt specielle blikke, der signalerer: “Jeg vil have absolut madro”. Og det får hun da også.

Jeg må så bare time min madlavning, men det går da også. Jeg har jo efterhånden træningen efter så mange år med hende.

Desværre går det ikke begge veje. Hun respekterer ikke mit ønske om absolut madro. Tvært imod vil hun hellere end gerne dele min mad med selv sig. Der har hun ingen hæmninger.

Desværre. For jeg nyder også min mad i fred, eller bare i det mindste uden en kat, der har lange poter og stjæler min velfortjente mad.

Men man kan nok ikke forlange alt, når man bor sammen med en diva.