Hop til indhold

Vi sveder

Ronja sveder

Ronja sveder

Ronja, som ellers er så kuldskær, sveder. Hun kan næsten ikke klare varmen mere. Ligesom os andre – både tobenede og de fjerklædte.

Og ovenikøbet er vi jo lidt plaget af episoder, vi overhovedet ikke havde regnet med. Jeg er desværre blevet syg, så lige for tiden hedder det Bispebjerg Hospital i tide og utide.

Dette stresser os – inklusive Ronja. Derudover fik vi lige en feriegæst ved navn Klara. Vi syntes, Klara er en dejlig hund, men Ronja var af en anden mening. Desværre.

Så det var lidt problematisk lige at få kabalen til at gå op, så både Klara og Ronja kunne være her.

Men det lykkedes på en eller anden vis. Og nu er feriegæsten hjemme igen. Ronja kan slappe af og vi andre sveder bare videre

Ronja sveder stadig

Ronja sveder stadig

 

Feriegæsten sveder også

Feriegæsten sveder også

Reklamer

Den store hjælper

Her har været meget stille på siden. Og det er ikke fordi Ronja er død eller syg. Jo , hun har været sympatisyg.

For begge tobenede i huset har været syge. Og så træder Ronja jo ind som overlæge, sygeplejerske og sosu. Hvilket har stresset hende lidt, så hun måtte også lige lægge sig. Og få lidt sygepleje.

Men ikke mere end  at hun er på dupperne, eller rettere på poterne … hun stadig er overhovedet her i huset og især på førstesalen.  Hun elsker sit vindue deroppe, hvor hun kan holde øje med haven, ænderne og hønsene (til dels) og markerne.

Og hun elsker at fange mus. Det er længe siden, der har været mus her i huset, men … hun nakkede lige en forleden. Hun bliver så stolt og glad, når hun afleverer sådan et kadaver til os. Naturligvis får hun stor ros for sin indsats, men hun bliver altid en kende sur over, at musen ryger ud på marken bagefter.

Jeg tænker tit over, hvor mange muselig ligger dybt inde i skunken? Men der lugter ikke derinde – endnu  …

Ronja nyder sit landliv, sommeren og i det hele taget livet. Og det er pragtfuldt at se, hvordan hun bare er blomstret op.

Smeltet kat i sommervarmen

Smeltet kat i sommervarmen

Musedræberen

Musedræberen

Musedræberen

Ronja har i  høj grad ændret sin adfærd efter at have flyttet på landet. Inde i byen, da hun var lejlighedskat, var hun bange for hvepse og brumbasser – sågar edderkopper, hvis de fik forvildet sig ind.

Men nu har hun åbenbart fundet sine ur-instinkter frem. Hun jager og slagter alt flyvende her på farmen. Og godt at jeg ikke ser det – for jeg er selv bange for hvepse og brumbasser. Men hun slår dem ihjel med hård pote – og hun er stolt som en pave.

Forleden kom vi hjem, og det lille kludetæppe vi har liggende lige indenfor stuen var pænt lagt sammen! Vi troede bare, at hun som vanligt var kommet med 180 kilometer i timen og så skredet i tæppet. Og det grinte vi lidt af.

Men da vi et stykke tid efter lige ville rette tæppet ud igen, mødte vi dette syn:

Og her er gaven

Og her er gaven

Så nu er vi begyndt på – igen – lige at tjekke under dyner og tæpper om den store musedræber har lagt en lille hilsen til os

 

 

Ronja skuler

At skue ud over sin verden

At skue ud over sin verden

Ronja elsker sit nye hjem her på farmen. Hun hersker både over første-salen og stuen, for ikke at nævne os. Hun kører os med hård pote rundt i manegen. Og ja, da, vi indordner os under hendes luner og humør. Og sådan er det jo at have kat.

Det kan godt være man har alverdens gode ideer – inden katten flytter ind. … men man lærer bare at man er underlagt en stærkere og højere magt.

Men Ronja nyder livet, og det er det vigtigste. Og jeg er så glad for at fruen i huset har fået nye venner (og uvenner), men mest af alt nyder jeg, at hun nyder sit otium her på landet.

Og når fruen er glad, er vi alle sammen glade …

 

Endelig hverdag

Så starter hverdagen igen

Så starter hverdagen igen

Håber I allesammen har haft en forrygende påske med sne, slud, regn og trods alt en lille bitte smule forår. Her har alt været stille og roligt.

Ronja har hjulpet med at male. Hun har været den store supervisor hele vejen igennem, og selvom hun stadig har lyst til at komme udenfor, er hun (så vidt vides i skrivende stund) ikke stukket af.

Men nu starter hverdagen igen, og det tror jeg, Fruen er glad for. Så hun kan komme ind i sine vante cirkler i´langt om længe. Med at spise og sove – og engang imellem lige tage en raid efter formodede mus.

Og vi andre kan også få lidt fred …

Forår – hvor?

Hvor er foråret?

Hvor er foråret?

Ronja og jeg ønsker Jer allesammen en rigtig god påske og håber I hygger med at bygge snemænd og kælke.

På eventyr

Py - det var lidt af et eventyr

Py – det var lidt af et eventyr

I går var det åbenbart den store eventyrdag hos os på farmen.

Det hele starter med, at vi kommer kørende hjem fra en landtur, og jeg konstaterer, at vores høns (igen) har forvildet sig ind på naboens grund.

Men bevares, de kan godt finde hjem igen. Og manden konstaterede, at der var landet nogle fugle på marken. Måske var det endda sjældne fugle. Næ, såmænd ikke. Det var vores nye indiske løbeænder, Fætter Guf og Petra, der var på udflugt.

Eftersom de ikke lige kender stedet så godt, ville jeg gerne have dem ind på matriklen igen. Dette var de ikke helt med på. De var på tur og hyggede sig. Der var masser af mudder, de kunne snadre i.

Lidt senere fik jeg kvalificeret hjælp af en af vores naboers lille dreng til at få dem ind igen.

Petra og Fætter Guf på eventyr

Petra og Fætter Guf på eventyr

Senere på aftenen, hvor vi igen kommer hjem, åbner vi vores hoveddør, der består af både yder- og inderdør. Vi er meget opmærksomme på, hvor Ronja befinder sig bag døren. Men det glippede lidt i aftenskumringen.

Hun smuttede ud. Og ja, det måtte jo ske på et tidspunkt. Jeg ville dog have ønsket, at det ikke var en kold, våd og mørk dag. Men hun skulle også på eventyr.

Hun kom dog ikke så langt. Verdenen var langt større end hun forventede. Der var intet loft. Det blæste. Og måske var det farligt. Hun har jo kun set verdenen fra vinduet. Men hun vovede sig da helt hen til havelågen.

Og indrømmet, jeg var lidt i panik. Så jeg drønede bare ind i køkkenet for at finde en lækkerbidsken, som kunne lokke hende tilbage. Men hendes bedste ven fik da talt hende ind igen.

Resultatet af gårsdagens eventyrlyst er: Ronja har været hammertræt hele dagen og stort set sovet. Ænderne har fået smag for eventyr. Og hønsene er allevegne.

Men … til sommer – måske – hvis jeg tør, kommer Ronja ud igen. Denne gang med min accept …

 

Travl tid

Jeg er træt af papirarbejde

Jeg er træt af papirarbejde

Der har været meget stille her på siden. Dette skyldes sygdom i vores lille familie. Og alle de papirer, attester, redegørelser og alt det administrative bævl, der følger i kølvandet. Og det stresser helt vildt meget. Har man nu husket det hele og hvad har man glemt?

Så forsvinder overskuddet langsomt til bare at skrive to ord sammenhængende. Men … nu er der lidt luft og ro – igen

Men trods alt det mas og uforståelige kommunale formularer, som Ronja er så flink til at hjælpe med, når jeg sidder og forsøger at sortere alle de papirer, der kommer – trods det papirløse samfund 🙂

Jeg samler i bunker. I dato orden. Og Ronja tjekker efter og skubber papirerne ned på gulvet. Vi har et fremragende samarbejde.

Hun er så ikke så begejstret for at jeg bruger hele hendes spisebord til dette arbejde. Hun er en kende utilfreds med det, men hun hjælper da, og det er så dejligt. Især at aflevere de udfyldte papirer til de respektive instanser med poteaftryk, kattesnot og deslignende på.

Men hun er en god lille hjælper, som jeg sætter stor pris på. Jeg kunne ikke gøre det uden hendes hjælp …

Forskel på skunk

Jeg VIL have min skunk

Jeg VIL have min skunk

Ronja elsker første-salen her på farmen. Det er her hun primært hersker og regerer. Især de to skunke. Hun har så fået en forkærlighed for den skunk i højre side af værelset.

Det er her, hun har bygget en lille rede dybt inde i skunken. Hun har møjsommeligt samlet strå sammen og lavet sit eget lille fristed.

Det er også her, at vi kan finde alle hendes tyvekoster – såsom mine hårelastikker, vingummi og andre mærkværdige ting.

Men … vi skifter jo mellem højre og venstre skunk, og når vi lukker yndlingsskunken af for hende, er fanden løs. Hun helmer simpelthen ikke før, vi giver os og åbner for den højre.

Men allerhelst så hun, at begge skunke stod åbne for hende, døgnet rundt. For der er åbenbart så spændende derinde for en kat.

Og så er der jo også forskel – tilsyneladende …

Godt nytår

Godt nytår - vi ses i det nye

Godt nytår – vi ses i det nye