Skip to content

Vi er her endnu

Jeg er her endnu

Jeg er her endnu

Der har været meget stille her på egokat. Desværre. Vi har haft lidt turbulens i vores daglige rutiner, og det har tæret på overskuddet til at skrive et indlæg.

Jeg fik et midlertidigt vikariat og når man har siddet hele dagen med skærmarbejde, har man ikke den store lyst til at fortsætte derhjemme.

Men nu er vikariatet slut, og jeg er hjemmegående igen. Dette passer Ronja fint, men så er min gamle mor blevet endnu ældre, og må nu nødtvunget bede mig om hjælp til blandt andet indkøb. Og det gør jeg selvfølgelig med glæde.

Så ryger der endnu en halv dag med det og når jeg kommer hjem, vil fruen selvfølgelig serviceres og nusses.

Derudover røg Papfar på hospitalet med en sprængt blindtarm og efterfølgende komplikationer. Så Ronja har ikke set sin bedste ven i et pænt stykke tid. Og jeg måtte passe hans frue, mens han var indlagt.

Så der har været lidt travlhed her på det sidste, men nu er der vist kommet styr på det igen. Papfar er hjemme hos sin frue, og Ronja glæder sig vist til at se ham igen, når han er kommet lidt til kræfter.

Nu tror jeg, at vi kan få de daglige rutiner tilbage og jeg kan få overskuddet til at skrive igen om Ronja. Og være en god oppasser og tjener for Ronja.

 

 

Absolut madro

Absolut madro ønskes

Absolut madro ønskes

Ronja er lidt af en personlighed. Ingen tvivl om det. Hun har sine helt egne meninger om, hvordan huset skal køres, og hvordan alt skal foregå.

En af hendes ideer er, at der skal være absolut madro. Hvilket vil sige, at når jeg serverer hendes mad i køkkenet, skal jeg bare ud af køkkenet.

Hun sender mig de helt specielle blikke, der signalerer: “Jeg vil have absolut madro”. Og det får hun da også.

Jeg må så bare time min madlavning, men det går da også. Jeg har jo efterhånden træningen efter så mange år med hende.

Desværre går det ikke begge veje. Hun respekterer ikke mit ønske om absolut madro. Tvært imod vil hun hellere end gerne dele min mad med selv sig. Der har hun ingen hæmninger.

Desværre. For jeg nyder også min mad i fred, eller bare i det mindste uden en kat, der har lange poter og stjæler min velfortjente mad.

Men man kan nok ikke forlange alt, når man bor sammen med en diva.

Noget om at fistre

Udmattet efter udførelse af fistring

Udmattet efter udførelse af fistring

Ronja er verdensmestre i at fistre. Hun behersker den ædle kunst som ingen anden. Hvis man ikke lige ved, hvad fistre er, kan jeg, det ydmyge fistreoffer, forklare det.

At fistre er: At være irriterende. På en meget aktiv og provokerende måde.

Ronja begynder at fistre, hvis hun er utilfreds med et eller andet. Eller hvis jeg er optaget af noget andet end hende. Så går turen over sofabordet, hvor diverse væltes ned.

Derefter over til mig igen i sofaen. Gerne stående med bagbenene på bordet og forbenene med kløerne godt nede i mine lårbasser. Man skal jo ikke falde ned.

Dernæst et afsæt over på mig, hvorpå hun vender sig om og gør det hele igen, bare med omvendt fortegn. Og sådan kan hun blive ved.

Frem og tilbage.

Forleden nat, da vi var gået i seng og faldet til ro i vores hyggetid, så jeg, at jeg havde glemt at slukke lyset på badeværelset. Ergo op – og slukke. Tilbage i sengen igen.

Et par minutter efter kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at tage en steg ud af fryseren, der gerne skulle nå at tø op til dagen efter.

Op igen. Frem og tilbage.

Nu begyndte Fruen at blive lidt irritabel over forstyrrelserne. Men hun var stadig sød og rar.

Da jeg havde lagt mig igen, kom jeg i tanke om, at telefonen nok skulle i opladeren.

Op igen. Frem og tilbage.

Nu var Fruen rimelig sur. Og da jeg kom tilbage fik jeg læst og påskrevet:

NU HOLDER DU OP MED AT FISTRE. DET ER VILDT IRRITERENDE. DIT BEHÅREDE FISKEFJÆS.

Og nej, jeg bliver aldrig verdensmester. Men jeg er godt på vej …

Diva med runde kinder

Kindposerne skal fyldes indimellem

Kindposerne skal fyldes indimellem

Det er ikke meget, jeg har set til Ronja på det sidste. Vejret har jo ikke ligefrem været det bedste. Det har været trist, gråt, koldt og kedeligt. Og derfor holder fruen sig under enten tæpperne eller dynerne.

Men … jeg fangede hende på et tidspunkt oppegående. For selv en diva må spise. Men hun er ikke meget for at være ude i “kulden”, så det foregår nærmest på neglespidserne, når hun farter ud i køkkenet efter forsyninger.

Her fylder hun kindposerne godt op, og så er det retur til dynen eller tæppet i sofaen. Her ligger hun så og hygger sig, mens tørkosten (eller kiksene, som vi kalder dem) langsomt får lov til at smelte i munden på hende.

Det er så hyggeligt! Jo, på en måde – for hun ligger bare og spinder saligt. Men det er også lidt af et svineri, for det er jo ikke alt, der bliver i kindposerne. Der er en lind strøm af … hmmmm … opløste kiks.

Men, alligevel, det er nu meget sødt og ret bizart at hun gør det. Og jeg overlever nok lidt kattesavl. Bare hun har det godt.

Forår – Hvor?

Ronja har jo lyttet til dels radiospeakere, der har annonceret foråret er her den 1. marts og dels har hun også kigget i almanakken. Det burde være forår!! Alle kloge hoveder siger det.

Og derfor valgte Fruen at vende sig om inde i sin egen hjemmelavede  rullepølse i tæppet, som hun stort set har boet i hele den kolde periode.

Men … et er kalendere og eksperter. Det er stadig ikke forår. Men jeg fik fik da et glimt af Ronja, da hun lige stak snuden ude fra tæppet.

Og hun krøb ind igen.

Siden er det som sædvanligt kun sporadisk, jeg får fornøjelsen af at se hende

Men jeg ved da, at hun lever – og har overlevet vinterens strabadserP1010489

To divaer i totterne på hinanden

Jeg er kun lidt sur - kun lidt

Jeg er kun lidt sur – kun lidt

Ronja og jeg har før i tiden haft lidt slåskampe. Hun var jo nærmest en vildkat, da hun flyttede ind for mange år siden.

Og hun er en dame med meget bestemte meninger og et pænt stort ego. Dette skulle jeg så lige lære at indrette mig efter. Dengang – og det har jeg lært.

I starten var der mange bid, skænderier og slåskampe, men det er længe siden. Men … man skal jo aldrig vide sig for sikker.

Jeg hader, når Ronja går i “oprydningsmood” på mine sofaborde. Hun må hjertens gerne være der – men ikke bare vælte ting ned på gulvet. Og hun ved det. Ligesom hun ved, hvilke kontakter hun skal trykke på hos mig for at gøre mig sur.

Hun begyndte på det igen her til aften. Op på det ene sofabord og skubbe alt ned. Hver gang jeg lige havde samlet noget op, røg noget andet ned. Og sådan fortsatte det.

Enten på det ene sofabord eller det andet. Jeg blev godt nok lidt stram i masken. Og irettesatte hende eller som det hedder i dag italesatte hende.

Stor fejl. Jeg plejer at kunne se på hende, når hun bliver gal i hovedet. Jeg kender også alle hendes lyde. Men i aften kom hun med en helt ny lyd. Og HAK hun sad lige i det bløde kød i hånden.

Vi fik straks lavet en time-out. Hvor hun skal langt væk fra mig og jeg skal væk fra hende.

Men jeg kan da trøste mig med, at trods hendes alder fejler hendes tænder absolut intet.

Kampen om varmen

Ja ja - vi kan da godt deles

Ja ja – vi kan da godt deles

Vi har det rimelig koldt her. Jeg er meget kuldskær og det er Ronja også. Trods sit naturlige fedtlag (og der er meget) og sin fantastiske tykke pels (og den er meget tyk) er hun kuldskær. Det lille stakkels pus.

Så vi kører lidt af en magtkamp herhjemme med at sidde i den bedste plads i sofaen – læs:min og uldtæppet.

Men vi har efterhånden fået udarbejdet en handlingsplan for hvornår vi hver især må bruge tæppet. Hun om formiddagen. Jeg om eftermiddagen.

Det fungerer sådan set også fint. Men nu har hun brudt overenskomsterne og overholder ikke aftalerne. Hun vil have tæppet både formiddag, eftermiddag og aften.

Dette var ikke aftalen. Det er det rene løftebrud hun der praktiserer. Men jeg er et meget diplomatisk menneske og forsøger at finde løsninger.

Vi har så fundet en løsning, hvor vi begge kan få glæde af uldtæppet. Jeg kan få det over mig og hun kan ligge inde under.

Hun er ikke helt tilfreds med løsningen … men lige nu fungerer det fint.

Ingen af os fryser – og jeg bliver ikke bidt …

Sibiriske tilstande

En smuk varm rullepølse

En smuk varm rullepølse

I hvert fald i følge Ronja og diverse medier. Ronja har taget sine forholdsregler og rullet sig ind i mit (!) tæppe.

Her ligger hun som en anden rullepølse og hygger sig. Jeg håber, hun kan holde varmen.

Endnu engang godt nytår til Jer allesammen.

Nytår 2015

Her føler jeg mig lidt tryg - Godt Nytår

Her føler jeg mig lidt tryg – Godt Nytår

Det er jo snart nytår – og dette kan ikke benægtes. Desværre indbefatter nytåret også at mange personer går amok med fyrværkeri.

Og fred være med det. De må hjertens gerne fyre en formue af op i den nattesorte luft for min skyld. Men vores pelsede venner bliver utrygge og bange af det. I hvert fald rigtig mange af dem.

Ronja er en af dem, der bliver bange. Hun kan ikke klare alt det fyrværkeri. Jo, hun er betaget af lyset og glimtende – men det er bragende, hun frygter.

Så for at få hende nogenlunde helskindet gennem nytårsbragene, har jeg indrettet et skab til hende i badeværelset. Jeg har lavet en lille hyggelig hule af lækre tykke badehåndklæder og jeg har sat hendes vandskål og madskål derud.

Så føler hun sig i sikkerhed og går det helt bersærk her, flygter hun ind i sengen, hvor der selvfølgelig også er lavet huler ud af dyner og puder.

Men hun foretrækker selv at være arkitekt på disse projekter. Hun er god til selv at bygge sine sikkerhedsrum.

Men pas på Jeres på jeres pelsede venner nytårsaften og de efterfølgende dage. Her tænker jeg på udekattene og hundene på luftetur – vær opmærksom på krudt der ligger på vejen. Og glasskår for den sags skyld.

Men GODT NYTÅR fra Ronja og jeg

God jul fra os

Jamen så god jul - Vil bare sove videre

Jamen så god jul – Vil bare sove videre

Ronja og jeg vil ønske Jer allesammen en rigtig god jul. Jeg håber, at Jeres firbenede pelsede venner og Jer kommer godt igennem ræset.

Herhjemme er der er ikke så meget ræs. Ronja er jo gået i hi, næsten. Det er jo ikke så koldt, så jeg ser hende da engang imellem. Og jeg har heller ikke noget stress eller jag.

Vi vil derfor bare sige RIGTIG GLÆDELIG JUL og tak fordi I følger vores beskedne liv.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 63, der følger denne blog