Hop til indhold

Ronja is back

Ronja is back

Ronja is back

Der har været utroligt stille på denne front. Vi har alle været ramt at sygdomme og alskens mærkværdige djævelskaber. Men den værste og den største bekymring har været Ronja.

Hun har været syg – og læs: Rigtig syg. Vi havde jo taget den tunge beslutning om, at NU skulle hun forlade os. Vi ringede til diverse dyrlæger for at få en ud at give hende fred.

Vi ville ikke udsætte Ronja for yderligere stress ved at forsøge at få hende ind i transportkasse og dernæst en køretur for at afslutte i en neonbelyst ildelugtende dyrlægeklinik. Derfor ville vil have en dyrlæge ud til os, så hun kunne sove ind i trygge og kendte omgivelser.

Men selvom vores intentioner var gode, var det ikke lige sådan at finde en dyrlæge, der tager ud til katte (jo – til de store husdyr) men katte, nej – med mindre man var kunde i forvejen.

Dette var jo en anelse svært, eftersom Ronja ikke har været til en dyrlæge i de sidste 12 år. Så vi er ikke kunder hos nogle dyrlæger.

Så mens vi tænkte over denne hurdle, begyndte Ronja at blive mere og mere kvik. Hun begyndte at få pels igen. Hun begyndte at få glimt i øjnene igen. Og hun begyndte langsomt at finde sig selv igen.

Hun har overlevet og vi ved ikke rigtig, hvad hun har fejlet. Men hun er tilbage igen – i fuld vigør, bandithumør og utrolig drillesyg.

Det er så dejligt og rart, for vi har virkelig været så bekymrede for hende og triste over at sige farvel til hende.

Men … hun er her endnu 🙂

Sidste frirum

Mit sommerhus

Mit sommerhus

Ronja har i den grad indtaget huset. Hun huserer på første-salen og i skunkene. Hun ejer køkkenet, og på hendes nåde og velvilje må vi gerne være derude, også når hun spiser.

Hun elsker at ligge på spisebordet, hvor hun også har en papkasse stående, hvis vejret er grimt (udenfor), så kan man da altid ligge derinde i kassen i ly.

Hun har et gemmested på kontoret i en pose med nogle dyner og soveværelset er helt ubetinget hendes. I entreen har hun fundet eller skabt sit helt eget lille hemmelige sted: Inde i skabet, tredje hylde til højre.

Så det eneste frirum vi tobenede har er: Badeværelset. Juhu. Her er døren lukket. Her kan VI lukke døren og ørene for fruen. Ingen hoppen op på skødet. Ingen tiggeri. Ingen brok. Fra fruen. Her kan vi bare slappe af …

Forleden sad jeg i frirummet og nød stilheden. I øjenkrogen så jeg noget bevæge sig. Af gode grunde kunne jeg ikke lige reagere og finde ud af, hvad det var det var, der rumsterede.

Min første tanke var naturligvis mus. Men min fantasi kan godt være lidt mere grotesk, så jeg tænkte stor savlende rotte eller det der var værre.

Da jeg lidt efter undersøgte sagen, viste det sig, at vasketøjskurven er blevet inddraget af Ronja. Hun er ved at indrette et sommerhus, og dermed er vores sidste frirum væk …

Nu må vi til at finde et nyt. Måske drivhuset? Nå, nej, der huserer hønsene jo …

Måske skal vi bare investere i en skurvogn

Lidt slidte og trætte …

Før jeg blev nedslidt

Før jeg blev nedslidt

Det er godt nok længe siden, jeg har fået opdateret noget her. Men vi har været ramt af alskens sygdomme med dertil hørende administrativt arbejde, konsultationer på diverse sygehuse og selvfølgelig selve sygdommene, der naturligvis sætter en ud af spil.

Ronja har været en fantastisk overlæge, sygeplejerske og varme poter. Men … lige pludselig blev hun også syg. Ikke sådan syg-syg, men … ja. Hun begyndte at tabe sig gevaldigt og hendes pels blev værre og værre.

Det startede bare med nogle småsår hist og pist, men det eskalerede hurtigt og hun lignede en afpillet kat direkte hentet ind fra en kloak. Hun så forfærdelig ud.

Efter mange gode råd, eftersom ingen kan finde ud af, hvad hun fejler (andet end alderdom), får hun nu masser af gærtabletter og biothin i maden. Dette har hjulpet betydeligt, men hvergang hendes pels bliver fin, starter et nyt “hul”.

Men hun er frisk og rørig. Kan stadig irritere os, drille os og bare være den dejlige kat, vi elsker. Så vi er fulde af håb om, at vi stadig kan beholde hende længe endnu.

For hun er jo verdens bedste kat – og verdens bedste musefanger …

 

 

Hvor er Ronja?

Mit fristed

Mit fristed

Der har beklagelig vis været meget stille på egokat. Os tobenede har været ramt af sygdom, nogle af vores nærmeste er ligeledes ramt af sygdom, så det helt store overskud er der ikke helt. Endnu. Men det går da fremad.

Ronja har så været sygeplejerske for os herhjemme. Eller rettere hun har alle kasketterne på: Sosu, sygeplejerske, læge og overlæge. Hun tjekker os og passer os fint.

Men forleden dag var hun bare væk. Sådan i “helt væk”. Vi ledte i skunken. Førstesalen blev undersøgt. I stueetagen blev alt ligeledes undersøgt. Vi kaldte og sågar rystede posen med godbidder. Ingen Ronja-reaktion.

Både de synlige steder og naturligvis Ronjas hemmelige steder blev tjekket: Under dynen, under sofatæppet, i skabet og under trappen. (tys – det er hemmelige steder). Men ingen Ronja.

Her blev jeg nervøs for, at hun måske var smuttet ud. Så eftersøgningen blev intensiveret – og bingo. I vores rodehjørne til ting og sager til genbrugspladsen, havde fruen etableret sig i en indkøbspose og sov som en sten.

Nu er denne pose og dette sted det bedste sted i verden. Bare vi lige husker at hun ikke skal på genbrugspladsen …

Vi sveder

Ronja sveder

Ronja sveder

Ronja, som ellers er så kuldskær, sveder. Hun kan næsten ikke klare varmen mere. Ligesom os andre – både tobenede og de fjerklædte.

Og ovenikøbet er vi jo lidt plaget af episoder, vi overhovedet ikke havde regnet med. Jeg er desværre blevet syg, så lige for tiden hedder det Bispebjerg Hospital i tide og utide.

Dette stresser os – inklusive Ronja. Derudover fik vi lige en feriegæst ved navn Klara. Vi syntes, Klara er en dejlig hund, men Ronja var af en anden mening. Desværre.

Så det var lidt problematisk lige at få kabalen til at gå op, så både Klara og Ronja kunne være her.

Men det lykkedes på en eller anden vis. Og nu er feriegæsten hjemme igen. Ronja kan slappe af og vi andre sveder bare videre

Ronja sveder stadig

Ronja sveder stadig

 

Feriegæsten sveder også

Feriegæsten sveder også

Den store hjælper

Her har været meget stille på siden. Og det er ikke fordi Ronja er død eller syg. Jo , hun har været sympatisyg.

For begge tobenede i huset har været syge. Og så træder Ronja jo ind som overlæge, sygeplejerske og sosu. Hvilket har stresset hende lidt, så hun måtte også lige lægge sig. Og få lidt sygepleje.

Men ikke mere end  at hun er på dupperne, eller rettere på poterne … hun stadig er overhovedet her i huset og især på førstesalen.  Hun elsker sit vindue deroppe, hvor hun kan holde øje med haven, ænderne og hønsene (til dels) og markerne.

Og hun elsker at fange mus. Det er længe siden, der har været mus her i huset, men … hun nakkede lige en forleden. Hun bliver så stolt og glad, når hun afleverer sådan et kadaver til os. Naturligvis får hun stor ros for sin indsats, men hun bliver altid en kende sur over, at musen ryger ud på marken bagefter.

Jeg tænker tit over, hvor mange muselig ligger dybt inde i skunken? Men der lugter ikke derinde – endnu  …

Ronja nyder sit landliv, sommeren og i det hele taget livet. Og det er pragtfuldt at se, hvordan hun bare er blomstret op.

Smeltet kat i sommervarmen

Smeltet kat i sommervarmen

Musedræberen

Musedræberen

Musedræberen

Ronja har i  høj grad ændret sin adfærd efter at have flyttet på landet. Inde i byen, da hun var lejlighedskat, var hun bange for hvepse og brumbasser – sågar edderkopper, hvis de fik forvildet sig ind.

Men nu har hun åbenbart fundet sine ur-instinkter frem. Hun jager og slagter alt flyvende her på farmen. Og godt at jeg ikke ser det – for jeg er selv bange for hvepse og brumbasser. Men hun slår dem ihjel med hård pote – og hun er stolt som en pave.

Forleden kom vi hjem, og det lille kludetæppe vi har liggende lige indenfor stuen var pænt lagt sammen! Vi troede bare, at hun som vanligt var kommet med 180 kilometer i timen og så skredet i tæppet. Og det grinte vi lidt af.

Men da vi et stykke tid efter lige ville rette tæppet ud igen, mødte vi dette syn:

Og her er gaven

Og her er gaven

Så nu er vi begyndt på – igen – lige at tjekke under dyner og tæpper om den store musedræber har lagt en lille hilsen til os

 

 

Ronja skuler

At skue ud over sin verden

At skue ud over sin verden

Ronja elsker sit nye hjem her på farmen. Hun hersker både over første-salen og stuen, for ikke at nævne os. Hun kører os med hård pote rundt i manegen. Og ja, da, vi indordner os under hendes luner og humør. Og sådan er det jo at have kat.

Det kan godt være man har alverdens gode ideer – inden katten flytter ind. … men man lærer bare at man er underlagt en stærkere og højere magt.

Men Ronja nyder livet, og det er det vigtigste. Og jeg er så glad for at fruen i huset har fået nye venner (og uvenner), men mest af alt nyder jeg, at hun nyder sit otium her på landet.

Og når fruen er glad, er vi alle sammen glade …

 

Endelig hverdag

Så starter hverdagen igen

Så starter hverdagen igen

Håber I allesammen har haft en forrygende påske med sne, slud, regn og trods alt en lille bitte smule forår. Her har alt været stille og roligt.

Ronja har hjulpet med at male. Hun har været den store supervisor hele vejen igennem, og selvom hun stadig har lyst til at komme udenfor, er hun (så vidt vides i skrivende stund) ikke stukket af.

Men nu starter hverdagen igen, og det tror jeg, Fruen er glad for. Så hun kan komme ind i sine vante cirkler i´langt om længe. Med at spise og sove – og engang imellem lige tage en raid efter formodede mus.

Og vi andre kan også få lidt fred …

Forår – hvor?

Hvor er foråret?

Hvor er foråret?

Ronja og jeg ønsker Jer allesammen en rigtig god påske og håber I hygger med at bygge snemænd og kælke.